Flere biler i uheld: Motorvej spærret

E20 er spærret i retning mod Sjælland efter et uheld

Opdateret: Klokken 08.25 oplyser politiet, at motorvejen igen er åben.

E20 Fynske Motorvej er lige nu spærret fra Middelfart mod Odense mellem 52 Odense SV og 51 Odense S.

Det oplyser vagtchefen hos Fyns Politi.

- Der er tale om et uheld, hvor flere biler har været impliceret. Der er ingen personer, der er kommet alvorligt til skade, siger vagtchefen Hans Jørgen Larsen til Ekstra Bladet.

Politiet og redningsmandskabet er lige nu på stedet.

- Det ene spor i den østgående retning er spærret. Vi ved endnu ikke hvor længe, siger vagtchefen.

Ifølge Vejdirektoratet så er oprydningsarbejdet tidligst færdig klokken 8.45.

Opdateres...