Flere dræbt i kæmpe højhus-brand i London

Londons brandinspektør siger ifølge AFP, at der er omkommet mennesker ved branden i et 27 etagers højhus.

Foto: AP
Foto: AP
Følg Krimi

En kolossal brand brød ud i en bygning på 27 etager i det vestlige London før klokken 01.30 natten til onsdag. Det skriver en række britiske medier.

Londons brandinspektør siger ifølge AFP, at der er omkommet mennesker ved branden i højhuset. Inspektøren sætter dog ikke tal på antallet af omkomne.

Branden er onsdag morgen stadig ikke under kontrol.

London Ambulance Service skriver i en pressemeddelelse, at 30 personer er blevet bragt til fem forskellige hospitaler i London.

Bygningen hedder Grenfell Tower og huser 120 lejligheder. Den ligger på Latimer Road i bydelen White City nær Notting Hill.

Ambulanceberedskabet skrev tidligere, at 20 ambulancer var til stede ved huset.

Kæmpe fotopakke: Vilde danske brande (advarsel: voldsomme billeder!)

Ifølge brandvæsnet i London brændte alle etager fra anden sal og op til toppen. Brandvæsnet oplyser, at det blev tilkaldt klokken 01.29 natten til onsdag lokal tid.

På BBC lyder det fra en journalist på stedet, at der muligvis stadig er mennesker i bygningen onsdag morgen.

Omkring 200 brandfolk og 44 brandbiler kæmper med at kontrollere branden, skrev Londons brandvæsen natten til onsdag i et tweet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er bygningen fra 1974.

Billeder og videoer af branden bliver delt på sociale medier.

The Guardian skriver, at vidner på stedet hørte folk råbe om hjælp fra bygningen, da branden brød ud.

Tv-værten George Clarke sagde natten til onsdag til Radio 5 Live, at der var mennesker fanget i den brændende boligblok.

- Jeg står 100 meter derfra og er dækket af aske. Det er hjerteskærende. Jeg har set folk, som vifter med en lommelygte oppe på toppen. De kan tydeligvis ikke komme ned, sagde George Clarke til Radio 5 Live.

Vicedirektør for brandvæsnet i London Dan Daly skriver på Facebook, at der er tale om en "meget alvorlig hændelse."

- Brandfolk iført særligt udstyr arbejder ekstremt hårdt under meget vanskelige forhold for at håndtere denne brand. Det er en meget stor og meget alvorlig hændelse. Vi har sendt adskillige ressourcer og specialister til stedet, skriver han.

Øjenvidnet Tim Downey fortæller til BBC, at dele af bygningen er 'brændt helt væk'.

- Det ser meget, meget slemt ud. Jeg har aldrig set noget lignende. Hele bygningen er ved at smuldre, siger han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter