Annonce:
Annonce:

Flere personer anholdt i sag om ligdele i Grønland

Grønlands Politi har to gange fundet dele af et lig fra et menneske i løbet af den seneste uge

To gange har Grønlands Politi fundet ligdele i byen Ilulissat i løbet af ugen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To gange har Grønlands Politi fundet ligdele i byen Ilulissat i løbet af ugen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Flere personer er fredag blevet anholdt i forbindelse med fund af ligdele i den vestgrønlandske by Ilulissat.

Det oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelserne skulle have fundet sted fredag eftermiddag på en adresse i byen. Det fremgår ikke, hvor mange personer, der er tale om.

Grønlands Politi har to gange fundet dele af et lig fra et menneske ved byens affaldsforbrændingsanlæg i løbet af den seneste uge.

Det var lørdag, den første ligdel blev fundet på anlægget. Siden blev området gennemsøgt i samarbejde med brandvæsenet, hvorefter der sent mandag dukkede endnu en ligdel op.

Grønlands Politi vil fortsætte med at afsøge anlægget for øvrige spor hen over weekenden, fremgår det. Derfor vil området været afspærret.

Derudover har man påbegyndt tekniske undersøgelser på adressen, hvor der er blevet foretaget anholdelser.

Af efterforskningsmæssige hensyn vil politiet ikke udtale sig yderligere i sagen på nuværende tidspunkt.

I løbet af ugen blev der bedt om assistance fra Danmark. Onsdag ankom retsmedicinere og teknisk personale derfor til Ilulissat. Hvorvidt de fortsat befinder sig i byen for at assistere, skriver politiet ikke noget om.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: