Flere personer i slagsmål - mand stukket i maven

Flere politipatruljer er til stede i Assens efter gadeslagsmål - gerningsmand stukket af

Søndag aften har flere personer været i slagsmål i Assens. En enkelt er blevet stukket med kniv.
Følg Krimi

En 25-årig mand er blevet stukket i maven med en skarp genstand efter et slagsmål på gaden i Assens, og flere politipatruljer er til stede.

Det oplyser Fyns politi.

- Den forurettede ligger på sygehuset, hvor man er ved at finde ud af, om han skal opereres, siger Hans Jørgen Larsen, vagtchef ved Fyns politi, til Ekstra Bladet.

- Der er ingen tvivl om, at han har fået et stik i maven, men om det er sket med en kniv eller noget andet, det ved vi ikke endnu, siger Hans Jørgen Larsen.

Se mere video på Local Eyes.

Han oplyser ligeledes, at gerningsmanden er stukket af.

Slagsmålet er foregået i Nørregade i Assens, hvor der er afspærret, mens politiet arbejder på stedet. Politiet opfordrer til at vise hensyn og finde en alternativ rute. Bussen er også lagt om.

- Vi kører selvfølgelig rundt nede i byen, både for at skabe tryghed i området, men også for at se, om vi kan finde flere personer, der var involveret i slagsmålet. Vi koncentrerer os om gerningsstedet og ser, om vi kan finde nogle spor der, siger Hans Jørgen Larsen.

Klokken cirka 22.00 oplyser vagtchefen, at der endnu ikke er nogen anholdte i sagen, og at den 25-åriges tilstand fortsat er uvis.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+