Torsdag aften er flere politibiler og ambulancer til stede på Friheden Station i Hvidovre.
Det skriver B.T.
Ifølge mediet er flere personer blevet lagt i håndjern af politiet i området omkring stationen.
- Vi er tilstede ved Friheden Station, hvor der har fundet et større slagsmål sted. Vi efterforsker på stedet og har pt. ikke yderligere, lyder det fra politiet i et tweet.
Vestegnens Politi arbejder stadig på stedet. De skriver i et tweet, at to personer er skadet efter kniv og fire er anholdt.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi.