Flere skud er affyret tæt på rockergruppes hovedkvarter

Fire afskudte patronhylstre er fundet i industrikvarter i Bagsværd, hvor rockergruppen Satudarah holder til

Arkivfoto: Kenneth Meyer
Arkivfoto: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (alm. sms-takst).

Der er sent lørdag aften affyret adskillige skud i nærheden af rockergruppen Satudarahs klubhus i Bagsværd. Politiet har fundet fire afskudte patronhylstre på Laurentsvej.

Men ellers er det ifølge Jens Møller, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, sparsomt med brugbare oplysninger.

- Et vidne har set en personbil køre fra Laurentsvej i højt fart. Men vi har ingen nærmere oplysninger om hverken bilen eller kørselsretningen, siger Jens Møller.

Skyderiet blev anmeldt klokken 23.17.

- Ingen er tilsyneladende blevet ramt, siger Jens Møller.

Politiet har heller ikke fundet blodspor på stedet.

Laurentsvej ligger i et industrikvarter, hvor den udenlandske rockergruppe Satudarah ifølge vagtchefen har et klubhus. Flere medier har tidligere omtalt tilholdsstedet i Bagsværd som gruppens hovedkvarter.

Efterforskningen besværliggøres ifølge Jens Møller af, at personerne i bandemiljøer som regel ikke er særlig meddelsomme over for politiet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+