Flere skud mod frisørsalon: Offer nægter at tale med politiet

Skudepisoden i går aftes er den 12. på bare ni uger i København. En 30-årig mand, som blev ramt i ballen, nægter at samarbejde med politiet

Ved du noget, eller har du overværet skyderiet? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Teknikere fra Københavns Politi er her til formiddag til stede i den frisørsalon på Nørrebro, som i aftes dannede ramme om endnu et skuddrama i bydelen på få uger.

Se mere video på localeyes.dk

Her blev en 30-årig mand ramt i ballen af skud, da maskerede gerningsmand affyrede skud ind mod salonen, hvor tre personer befandt sig.

- Ifølge vores foreløbige undersøgelser kan vi konstatere, at der er blevet affyret fem skud gennem en butiksrude og så ind i forretningen, siger efterforskningsleder Gunnar Nørager til Ekstra Bladet.  

LTF-relateret skudt: Gerningsmand knælede ned og skød

Ifølge politiet kørte de to sortklædte gerningsmænd over Den Røde Plads på Nørrebro omkring klokken 19.12 i går aftes. I langsomt tempo kørte knallerten op til frisørsalonen, hvor den ene gerningsmand steg af og åbnede ild.

Et eller flere af skuddene ramte tilsyneladende væggen i den få kvadratmeter store salon, hvor puds og småsten fra vægbeklædningen i dag stadig ligger på gulvet foran en af salonstolene.

'Vi har fået nok': Storby frygter dansk bande-invasion

Den 30-årige mand, som blev ramt, søgte efter episoden behandling på Bispebjerg Hospital, hvor politiet har forsøgt at afhøre ham.

- Men han er ikke ret meddelsom. Faktisk vil han ikke tale med os, siger Gunnar Nørager.

doc6w244a968851ddk7jnd1.jpg

Flere vidner fortæller til politiet, at de to gerningsmænd efter skyderiet flygtede fra stedet på knallerten og kørte mod Nørrebro Station. Politiet fandt efterfølgende en udbrændt knallert ved Fuglebakken Station ca. en kilometer fra gerningsstedet

- Vi kan ikke med sikkerhed sige, at knallerten er fra skyderiet, men vi modtager en melding om en knallert i flammer ret kort tid efter skudepisoden, så det er nærliggende at tro, at de to ting hænger sammen, siger Gunner Nørager om den udbrændte knallert, som nu er sikret og blevet kørt til yderlige tekniske undersøgelser.

Politiet har endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, men efterlyser vidner, som kan have set skuepisoden.

- Derudover hører vi også gerne fra folk, som måske har set de to gerningsmænd køre derfra på knallert. Hvis det er flugtknallerten, som vi har fundet, så har flugtvejen sandsynligvis været ud af Nørrebrogade forbi Nørrebro Station og videre af Hillerødgade mod Fuglebakken Station, siger Gunner Nørager. 

Skyderi i København

doc6w24syu4mpx1eanadozo.jpg

Nedlagt gadebande spøger i bandekonflikt

Skudepisoden på Nørrebrogade er den 12. i rækken af skud forskellige steder i København. Ifølge politiet skyldes urolighederne særligt voldelige sammenstød mellem medlemmer fra banden Loyal to Familia og en kriminel gruppering med udspring i boligkvarteret Mjølnerparken. 

Konflikten, der i store træk handler om territorier og magt, har henover sommeren ulmet og er på det seneste tilsyneladende eskaleret i flere skud-episoder og knivoverfald.

- Vi er meget bekymret over de mange sammenstød, og det er noget, vi sætter hårdt ind mod, siger Gunner Nørager om politiets arbejde.

Nørrebro og store dele af Københavns Nordvestkvarter har siden 20. juli været visitationszone for politiet i forsøget på at dæmme op for bandeurolighederne.

Zonen ophører fredag 4. august medmindre ledelsen i Københavns Politi beslutter sig for at forlænge den.

OVERBLIK: En eskalerende bandekonflikt