Et uheld resulterede i, at Motorring 3 fra Avedøre mod Lyngby mellem Frederikssundsvej og Gladsaxe var helt spærret fredag eftermiddag.
Motorvejen blev åbnet helt igen kort efter 12.10.
Det oplyste Vejdirektoratet på Twitter.
Klokken 12.10 oplyste Vejdirektoratet, at motorvejen i nordgående retning blev åbnet i to spor.
'Der er nu 2 spor farbare ved uheldet. Redningsarbejde foregår i nødspor samt højre spor på stedet. Giv derfor plads til redningsfolkene og følg deres instrukser', skrev de.
Københavns Vestegns Politi oplyste på Twitter, at der var adskillige biler involveret i uheldet og mindst to tilskadekomne. De er bragt til sygehuset, oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.