- Dit fucking pædo-svin.
Retssagen mod den sextiltalte hooligan ved Retten I Glostrup var knap kommet i gang, før den blev afbrudt af tilråb fra en tilhører. Den tiltalte var kun lige kommet ind i retten, før en mand rejste sig og gik frem mod ham med en aggressiv attitude og ordene:
- Han er fuld af løgn ... Dit pædosvin.
Dommeren havde kort forinden sagt, at han var blevet orienteret om, at der var folk fra miljøet til stede. Her henviste han til en håndfuld mænd på bagerste række, hvoraf den ene havde en stor tatovering i ansigtet. Manden, som ikke kunne holde synet af den tiltalte ud, blev fulgt ud af retten, og dommeren indskærpede, at han ikke måtte komme ind igen.
Kort efter forlod yderligere to mænd retten.
- Din fucking lille, pædofile bøsse, lød deres afskedsbemærkning.
Dommen spurgte herefter den sidste ansigtstatoverede mand på tilhørerpladserne, om han havde tænkt sig at opføre sig ordentligt:
- Det ser da sådan ud, lød svaret fra manden.
Den tiltalte hooligan er anklaget for 47 forhold, der dækker over både grov vold, seksuelle overgreb og trusler.
Flere af ofrene har været udsat for overgrebene og volden i gennem flere år. Overgrebene begyndte ifølge anklageskriftet i 2013 og strakte sig frem til mandens anholdelse 5. februar 2021. Grovheden og omfanget af sagen er ganske usædavlingt. Ligesom det er atypisk, at man ser en sag om seksuelle overgreb mod mænd i det meget maskuline hooligan-miljø.
Anklageren går efter forvaring og opholds- og bopælsforbud i Brøndby og Rødovre Kommune.
Sagen forventes afsluttet i begyndelsen af juni.
Løs om hooligan-lederens dobbeltliv her
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Tre corona-demonstranter er tiltalt for trusler mod statsminister Mette Frederiksen. Hør mere i 'Afhørt' herunder eller i din podcast-app.