Vejdirektoratet og flere politikredse advarer om, at der kan være glatte veje i stort set hele landet.
Samtidig generer en kraftig vind flere broer.
Torsdag morgen har der blandt andet været to uheld på Sønderborg-motorvejen i vestlig retning. Politiet opfordrer til forsigtig kørsel
- Der er saltet hele natten i hele landet. Vejene kan være glatte. Bilisterne skal passe på - ikke mindst på de mindre veje, siger vagthavende hos Vejdirektoratet, Brit Osted Nielsen, til Ekstra Bladet.
Politiet i Nordjylland, Midt og Vestjylland og Syd- og Sønderjylland advarer også mod glatte veje.
Flere steder i Nordjylland er der faldet slud og sne i nattens løb.
Vindfølsomme køretøjer skal passe på vinden, når de kører over Øresundsbroen, Svendborgsundbroen og Langelandsbroen.
Advarslen for Øresundsbroen gælder frem til klokken 15.00.