Flere uheld skaber kø på store hjemrejsedag

De sjællandske motorveje har tidligt søndag eftermiddag huset hele tre uheld, som giver forlænget rejsetid på store hjemrejsedag

Følg Krimi

Opdateret 15.35: Der er nu ryddet op efter de tre uheld, og rejsetiden på den københavnske vestegn glider igen upåklageligt.

Flere uheld på de sjællandske motorveje giver udfordringer tidlig søndag eftermiddag.

De skaber kø og forlænget rejsetid på årets store hjemrejsedag.

På Motorring 4 ved Ishøj er der et færdselsuheld med fire implicerede biler ved frakørsel 6 i sydgående retning.

- Man kan passere stedet, men det vil skabe kødannelse, siger Lars Guldborg, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet.

Københavns Vestegns Politi har ligeledes måtte se til et uheld på Motorring 3, hvor to biler er impliceret. Uheldet er ryddet ud i nødsporet, og der er åbnet igen, men det giver forlænget rejsetid på strækningen Lyngby mod Avedøre ved Roskildevej.

Vestmotorvejen er også uheldsramt ved eftermiddagstid ved tidlig eftermiddagstid, kan de notere sig to færdselsuheld indenfor en kilometer af afkørsel 36 Ringsted Nord i østgående retning. 

- Der har ikke været noget personskade, det er materiel skade, så vi fokuserer bare på at få trafikken til at køre igen, Claus Kogstrup, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

 

Vejdirektoratets trafikinformation oplyser, at der er på sit højeste var forlænget rejsetid på op til 50 minutter, men i skrivende stund er det tal skrumpet til 15 minutter for de bilister, som skal forbi de to uheld i østgående retning.

Bilisterne på Sjælland er også udfordret af tåge, og i den anledning opfordrer Sydsjælland og Lolland Falsters Politi til, at man husker at bruge bilens tågebaglys. Tågen har tidligere i dag fået DMI til at advare de rejsende.

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.