OPDATERING 16:51: Køen på E20, E47 afvikles nu efter oprydningen af færdselsuheldet. Et nyt uheld skaber dog kø på Holbæk motorvejen nu.
Her til eftermiddag er der sket flere uheld i trafikken, som skaber kø på flere strækninger på Sjælland.
Man skal bl.a. forvente en forlænget rejsetid på op til 15 minutter på strækningen ad E20, E47 fra Ørestad mod Køge. Det oplyser Vejdirektoratet.
Det skyldes et færdselsuheld. Højre spor er spærret, men politi og redningsmandskab er på stedet, skriver DR P4 Trafik København og Sjælland på Twitter.
Uheldet forventes opryddet tidligst 16.30.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi, men indtil videre uden held.
Kø på Holbækmotorvejen
Der er kun to farbare spor på strækningen mellem Sjællands Odde og Tekroner.
Det skyldes et færdselsuheld i venstre spor.
Politi og redningsmandskab er på stedet.
Man skal forvente tæt trafik på strækningen, melder Vejdirektoratet.
Uheldet forventes opryddet tidligt 17.40.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Fire nigerianske pirater blev skudt og dræbt sidste år i en ildkamp med danske soldater ud for Nigeria. I denne uge blev en overlevende pirat dømt i Københavns Byret. Hør mere om sagen i ugens 'Afhørt' herunder eller i din podcast-app.