Flugtbil gennemhullet efter massakren i Californien

16 mennesker mistede livet, da et bevæbnet ægtepar gik amok i Californien

Her kan du se den gennemhullede bil. (Video: Ritzau)

Den amerikanske befolkning er rystet, efter en mand og hans kone på henholdsvis 28 og 27 år onsdag efterlod deres spædbarn og begav sig ud på et blodigt togt i Californien.

Ægteparret mistede selv livet efter flere timers politijagt og skuddrama, og billederne af parrets gennemhullede bil er efterfølgende gået landet rundt.

Se video af det gennemhullede køretøj i klippet herover artiklen

I alt nåede de to gerningsmænd at dræbe 14 mennesker og såre 21 på Inland Regional Center, som er et center for udviklingshæmmede i San Bernadino i Californien, før de selv blev skudt af politiet.

Mor i telefonen under skyderi: Sluk lyset og ti stille

På et pressemøde, som politiet i i San Bernadino havde indkaldt til torsdag klokken 18:30 dansk tid, blev det fortalt, at de to formodede gerningsmænd Syed Rizwan Farook og Tashfeen Malik var bevæbnet til tænderne.

- På sig havde de omkring 1600 skud, og i bilen har vi fundet 1600 forskellige patroner, mens vi i deres hus har fundet op mod 5200 skud til pistoler og forskellige rifler. Derudover har vi fundet 12 såkaldte 'pibebombs', fortalte Chief Jarrod Burguan til pressemødet.

'Dødens' ægtepar havde våbenlager: 8000 skud og 12 bomber

Obama: Mulig terror-handling
Det er stadig ikke kommet frem, hvad der var motivet bag den blodige massakre.

Den formodede gerningsmand Syed Rizwan Farook skulle ifølge CNN og Los Angeles Times, der citerer kilder tæt på efterforskningen, havde haft kontakt med terrorceller på de sociale medier.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, sagde på et pressemøde torsdag eftermiddag, at politiet og FBI er i fuld gang med at undersøge sagen.

Obama om 'Dødens ægtepar': Kan være terrorister

- FBI og politiet har stadig ikke klargjort de to mistænktes planer. Det er muligt, at skyderiet var terror-relateret, men det er også muligt, at det var arbejdsrelateret, lød det blandt andet fra den 54-årige præsident.

14 mennesker har mistet livet i et masseskyderi i Californien. To er fortsat i kritisk tilstand (Foto: AP)
14 mennesker har mistet livet i et masseskyderi i Californien. To er fortsat i kritisk tilstand (Foto: AP)
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.