Fly evakueret: Mistanke om bombe

Et fly blev evakueret efter mistanke om bombe ombord på flyet

Opdateret 19.04
Undersøgelserne på flyet er overståede, og der blev ikke fundet nogen eksplosiv genstand ombord på flyet. Det oplyser de franske myndigheder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Et fly, der torsdag fløj fra Chad i Afrika til Paris, er blevet evakueret efter landing klokken 16.01 i Roissy Lufthavn i Paris.

Det skriver den franske regering i en pressemeddelelse ifølge det franske medie BFMTV.

Årsagen til evakueringen er en mistanke om, at der skulle være en bombe eller anden eksplosiv genstand ombord på flyet.

Alle passagerer har forladt flyet, og der er fortsat tvivl om, hvorvidt der har været en eksplosiv genstand på flyet.

Undersøgelser er i fuld i gang, oplyser det franske Indenrigsminsterium.

Det forventes, at undersøgelserne kan stå på i lang tid, da man skal kontrollere hele kabinen, lastrummet og bagagen.