Annonce:
Annonce:

Fly styrtet ned i flammehav: To dræbt

Et amerikansk fly styrtede ned og brød i brand kort efter, det var lettet

Der var ikke meget andet end haleroret tilbage efter det voldsomme styrt. (Foto: AP)
Der var ikke meget andet end haleroret tilbage efter det voldsomme styrt. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Krimi

Et voldsomt flystyrt har søndag eftermiddag lokal tid kostet to mennesker livet i den amerikanske delstat Californien.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ulykken skete, da det lille L-39 fly ville lette fra Apple Valley Airport i ørkenen godt 100 kilometer nordøst for Los Angeles. Kort efter flyet var kommet i luften, styrtede det mod jorden igen i et hav af flammer, hvor der intet var at stille op for at redde de to personer, der var om bord på flyet.

Ifølge brandinspektør Jason Nailon havde vidner set flammer stikke ud af flyets motor, da flyet kørte ned ad landingsbanen.

Ingen på landjorden kom til skade, men lufthavnen er blevet lukket i 24 timer mens luftfartsmyndighederne og Havarikommissionen undersøger ulykken.

De to ofre for flystyrtet er endnu ikke blevet formelt identificeret, ifølge AP.

Det lokale medie Victor Valley News rapporterer dog, at piloten var den 60-årige stunt-pilot Michael Mangold, som udførte stunts for Red Bull, og som tidligere blandt andet har fløjet Boeing 757 og 767 for American Airlines.

Det er endnu ikke fastlagt, hvad der var årsag til styrtet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: