Flypassagerer i retten: Skal straffes for at ryge og tænde en lighter

Flyselskaberne anmelder genstridige passagerer til politiet

En passager tændte sin lighter ombord på et Easy Jet fly i Københavns lufthavn. Det koster ham nu en straffesag i byretten. Foto: Joachim Adrian/Polfoto
En passager tændte sin lighter ombord på et Easy Jet fly i Københavns lufthavn. Det koster ham nu en straffesag i byretten. Foto: Joachim Adrian/Polfoto
Følg Krimi

Alle flypassagerer burde vel vide, at rygning og brug af åben ild ombord på et fly er strengt forbudt.

Men enkelte blæser på forbuddet, og det fører så til, at flyselskaberne anmelder passagererne til politiet.

I næste uge stilles to svenskere for Københavns Byret, hvor de er tiltalt for at have blæst på forbuddet mod rygning og brug af åben ild om bord på et fly.

Politiet kræver, at de hver idømmes bøder på 2000 kr. Passagererne nægter sig skyldige.

Røg på toilettet
Den første sag er rejst mod en 49-årig mand, der 25. februar ved 10-tiden fløj med SAS på rute SK 713 fra Helsinki til København. Han gik på toilettet og tændte en cigaret - og det anmeldte SAS til politiet.

Den næste sag er rejst mod en 36-årig, som den 28. februar klokken 07.10 tændte sin lighter på et Easy Jet-fly i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Angiveligt ville han varme noget farvekridt op med lighteren, og det førte også til en politianmeldelse.

- Det handler jo om flyvesikkerheden. Vi får ind i mellem anmeldelser fra flyselskaberne, når en passager har røget ombord eller brugt åben ild, siger advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen, Københavns politis afdeling for særlov.

Forbud mod rygning og brug af åben ild står på skilte i alle fly, og kaptajnen er øverste myndighed ombord.

Hvis en passager forbryder sig mod forbuddet, er det kaptajnen som beslutter, om passageren skal anmeldes til politiet.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.