FN undersøger kronprins: Jeff Bezos telefon hacket
Saudi-Arabiens kronprins har sendt en fil til Amazon-stifterens mobiltelefon. FN frygter, at det var et forsøg på hacking
Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed Bin Salman. Foto: Cliff Owen/AP
Følger KrimiFølg Krimi
FN kalder onsdag på en 'omgående undersøgelse' af en formodet hacking af Amazon-stifteren Jeff Bezos mobiltelefon.
Amerikanske myndigheder har modtaget informationer, der indikerer, at hackingen er sket, efter at Bezos modtog en fil sendt af Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed Bin Salman.
Filen skulle være sendt til Jeff Bezo over WhatsApp. Hverken den saudiske konprins eller Jeff Bezos har udtalt sig om sagen.
Kort om Amazon
Amazon.com blev lanceret af Jeff Bezos i 1995. Det var oprindeligt tænkt som en internetbaseret boghandel, men er siden vokset til en blandet landhandel.
Selskabet med over 500.000 ansatte har hovedkvarter i Seattle, USA, og en børsværdi på cirka 800 milliarder dollars.
Pengemagasinet Forbes har i år kåret Jeff Bezos til verdens rigeste mand.