Fnisende rocker vidne i drabssag: Derfor skrev jeg rap-sang

Rocker bag omdiskuteret rapsang i retssagen om trippeldrabet på Frederiksberg har i dag været i vidneskranken

Tre mænd, Jimmy Øgendah, Benyamin Rahimi og Ian Ramm Hansen, er tiltalt i sagen, hvor tre unge mæd blev likvideret en nat i november 2015.
Foto: Kenneth Meyer/Retstegning: Jørgen Bitsch
Tre mænd, Jimmy Øgendah, Benyamin Rahimi og Ian Ramm Hansen, er tiltalt i sagen, hvor tre unge mæd blev likvideret en nat i november 2015. Foto: Kenneth Meyer/Retstegning: Jørgen Bitsch
Følg Krimi

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Retssagen om den brutale nedskydning af tre unge mænd i en lejlighed fortsatte i dag.

Ved dagens retsmøde kredsede anklager, Jakob Buch-Jepsen om en rapsang, som en Bandidos-rocker har kreeret, og som blev sendt i en mail til en nu drabs-tiltalt rocker, Ian Ramm Hansen.

Mailen med sangen blev sendt til rockeren om aftenen, før de tre unge Mike Vinther, Phillip Rasmussen og Suhaib Jaffar, blev dræbt i en lille et værelses lejlighed på Frederiksberg 2015.

Rapsangen har været stærkt omtalt under de tidligere retsmøder. I rapsangen indgår følgende ord: ’Det er no mercy med de tre’.

Anklageren har antydet, at sangen kan handle om de tre unge, der blev dræbt.

Læs teksten til rapsangen i bunden af artiklen eller hør nummeret her:

I sangen nævnes også tre Bandidos-rockere – nemlig ’Ian, Dan og And’.

Ian er identisk med Ian Ramm Hansen, mens de andre to, ’Dan’ og ’And’ er identiske med to andre rockere fra samme afdeling som Ian Ramm Hansen. ’And’ er forkortelse for Anders, og han var manden, der lavede det pågældende rapnummer.

Trods lovlig forkyndelse valgte rockeren bag rapsangen først ikke at møde op ved dagens retsmøde. Han var indkaldt som vidne i formiddags.

Sådan blev rocker knivstukket før trippeldrab

Men angiveligt sov han over sig, og derfor mødte han først i retten efter frokostpausen.

- Godææh, godææh, lød det, da han slentrede ind i retten med en kæk hilsen med fingeren i retning af Ian Ramm Hansen.

Den unge rocker var høj og ranglet af bygning. Hovedet var skaldet.

Tumult ved retssag om trippeldrab

Anklageren spurgte ind til hans færden den dag op til, at de tre ofre i sagen blev dræbt. Her var vidnet han ind i mellem vrangvillig i forhold til at svare på anklager, Jakob Buch-Jepsens spørgsmål.

Anklageren spurgte blandt andet ind til, at 'And' havde været sammen med den nu drabstiltalte Ian Ramm Hansen den pågældende dag.

I løbet af aftenen kørte de sammen fra klubhuset på Tudskærsvej i Vanløse og til Brøndby Strand.

I følge rockeren for at tanke benzin. Hertil spurgte anklageren, hvorfor de ikke bare tankede tættere på klubhuset, men det kunne rockeren ikke svare på.

- Det kan jeg ikke huske.

Rockeren fortalte dog, at der havde været en tredje person med i bilen, men hvem det var, ville han ikke uddybe.

- Det vil jeg ikke fortælle, lød det.

Rystende teori om tre drab: En nåede at vågne

Rockervidnet forklarede, at han ikke kendte til, at Ian Ramm Hansen havde været i kontakt med en person for at skaffe et våben.

Det skete ellers i tidsrummet, hvor rockeren var sammen med Ian Ramm Hansen.

- Nej, det har jeg ikke hørt noget om, sagde han.

Små timer før de tre sovende blev dræbt, sendte 'And' den førnævnte rapsang til Ian Ramm Hansen.

I retten fnisede rockeren, da han blev spurgt til nummeret.

- Den er meget konkret i forhold til skydevåben,? spurgte anklageren.

- Hvis du siger det, svarede rockeren.

Trippeldrabet: - Ja, jeg skaffede et våben

Mens nummeret blev afspillet i retten, sad rockeren og smågrinede frem for sig.

- Det er bare pjat, sagde han.

I sangen lyder det blandt andet, Hvordan 'det er no mercy med de tre'.

- Det er mig og Danny og Ian, svarede rockeren.

- Det har intet som helst med noget at gøre. Tror du man kan finde på at lave et sådan et nummer før, der sker sådan noget, spurgte rockeren.

Rockeren forklarede, at omtalte nummer er et ud af 13-14 stykker, som han har lavet ved hjælp af en app.

Andre af de omtalte numre fra samlingen blev også afspillet ved dagens retsmøde. Ikke ligefrem nogen musikalsk åbenbaring.

Og rockeren i vidneskranken morede sig tydeligt, mens musikken blev afspillet.

- Jeg kan ikke lade været med at grine. Det er meget dårligt, det der, sagde han.

Ved dagens retsmøde kom det frem, at den unge rocker nu er såkaldt Sergent at Arms i rockerafdelingen i Vanløse. Det blev han efter, at Ian Ramm Hansen var blevet anholdt og fængslet, bekræftede han ved dagens retsmøde.

Han har tidligere været sigtet i drabssagen, men i januar i år blev sigtelsen opgivet.

Anklager: Rapsang spiller central rolle i sag om trippeldrab

Også 'Dan', der er nævnt i rapsangen, vidnede ved dagens retsmøde.

Flankeret at to ansatte fra Kriminalforsorgen - rockeren sidder pt i fængsel - tog han plads i vidneskranken.

Rockeren er en yngre etnisk dansk mand med en karakteristisk frisure, kort hår på toppen af hovedet, men sider og baghoved er skaldet.

- Er der nogen, der har musiske talenter? spurgte anklageren.

- Nej, det er der ikke, svarede han.

- Men det er rigtigt, at en har lavet nogle sange. Det er bare pis, bare for sjov. Bare noget vi grinede af, forklarede han.

- Kender du den sang?

- Ja, jeg kender godt den sang, der. Jeg har læst om den i avisen, svarede han.

Anklager om trippeldrabet: Derfor blev de dræbt

- Nu er sangen tidligere blevet afspillet her ved retssagen, og i den forbindelse sagde Ian (Ramm Hansen, red), at 'Dan' det er dig?

- Så kan det jo godt passe, svarede rockeren.

- Der er blevet lavet så mange sange. Det er bare sjov og spas, forklarede han.

- Det er no mercy til de tre, hvad menes der med det?

Der vil jeg mene, at det er Ian, And og Dan, der menes, svarede han.

Retssagen fortsætter med flere vidner. Der falder dom til maj.

Her teksten til sangen:

’And og Dan, du kender dem godt

Vi er dem, der gør det så godt.

Jeg vil skide på, hvad du har hørt

for hvis du ikke er kørt

Når and og dan dukker op

så bliver du fucking chopped

Ian han er altid på og klar

Han siger til jer, I kommer bare, haha

Han vil skide på, hvem I er

Ian Fucking pløkker jer

Med en gun eller maskingevær

Yeah Yeah, det sådan vi gør

Det er det rene blær

Hvis I vil noget, nakker vi jer

Der er no mercy med de tre

I skal bare fucke af, yeah yeah.’

Seneste nyt

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.