Fodgænger i kritisk tilstand: Ramt af lastbil

En fodgænger er i kritisk tilstand efter at være blevet ramt af en lastbil i København onsdag morgen

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Onsdag morgen er en fodgænger blevet ramt af en lastbil på Vejlands Allé på Amager.

- Vi kører ud til et færdselsuheld klokken 8.29, og der er en lastbil og en fodgænger involveret, oplyser vagtchef Carsten Reenberg fra Københavns Politi.

Fodgængeren er i kritisk tilstand efter ulykken.

Politiet vil ikke oplyse køn og alder på fodgængeren, før de har været i kontakt med de pårørende.

Efter ulykken var Vejlands Allé spærret mellem Ørestads Boulevard og Center Boulevard i retning mod Københavns centrum, mens politiet arbejdede på stedet. Klokken 9.36 skriver Københavns Politi dog på Twitter, at der er åbnet op for trafik igen.

Politiet oplyser, at uheldet er sket på lige vej og altså ikke i et kryds.