Første foto af den kvindelige massemorder

Tashfeen Malik forlod aldrig sit hjem uden burka, oplyser advokater for Farook-familien

Tashfeen Malik. (Foto: FBI/ AP)
Tashfeen Malik. (Foto: FBI/ AP)

FBI har offentliggjort et foto af Tashfeen Malik, 27, der samen med sin mand menes at stå bag massakren under en julefrokost i San Bernardino, Californien.

Efter det kom frem, at Malik erklærede sin støtte til Islamisk Stat på Facebook kort før masseskyderiet, har fokus rettet sig mod den nybagte mor, der onsdag blev en af USA's værste kvindelige massemordere.

Fotoet viser Malik med tørklæde, men ifølge Farook-familiens advokat, Mohammad Abuershaid, lod hun normalt aldrig andre mænd se hendes ansigt. Hun var altid iført burka, når hun forlod hjemmet, fortalte advokaten på et pressemøde fredag.

- Hun var meget traditionel, og når familien var sammen sad kvinder med kvinder og mænd med mænd, siger advokaten.

- Så mændene havde ikke kontakt med hende. Og brødrene har aldrig set hendes ansigt, fordi hun bar burka. Så de kendte hende kun som Syeds kone, forklarer advokaten ifølge Associated Press.

Syed Farook og Tashfeen Malik. (Foto: AP)
Syed Farook og Tashfeen Malik. (Foto: AP)

Tashfeen Malik var født i Pakistan, men familien flyttede til Saudi Arabien, da hun var fire år. I 2007 vendte hun tilbage til Pakistan for at studere på Bahuddin Zakri Universitet i Multan. Hun blev i Pakistan til 2012, rapporterer ABC News, der citerer pakistanske efterretningskilder.

Hun skal have været en formidabel student og var hverken kendt for særlige religiøse eller politiske sympatier, mens hun opholdt sig i Pakistan.

Mødtes på dating-site
Tashfeen Malik mødte Syed Farook, en amerikaner med pakistanske rødder, via en dating-hjemmeside.

Amerikanske myndigheder har oplyst, at Farook formentlig mødte hende ansigt til ansigt første gang under en rejse til Saudi Arabien i efteråret 2013.

De amerikanske myndigheder har offentliggjort dette foto af Syed Farook. Billedet er taget til hans kørekort i 2013. (Foto: AP) Krimi 'Dødens ægtepar' fandt hinanden på nettet: Levede dobbeltliv

Efter endnu en rejse til Saudi Arabien i juli 2014, vendte Farook hjem til USA med Malik, som de amerikanske myndigheder havde givet et såkaldt forlovelses-visum.

Næste måned blev parret gift, og for seks måneder siden fik de en datter.

Loyal over for IS
Det er stadig et mysterium, hvordan Malik blev radikaliseret i en sådan grad, at hun ifølge politiet ville erklære sin loyalitet over for Islamisk Stats-leder Abu Bakr al-Baghdadi og være med til at dræbe 14 mennesker og såre 21 andre i en iskoldt eksekveret massakre.

Det muslimske par blev dræbt efter en skudveksling med politiet. Betjente affyrede i alt 380 skud mod denne bil. (Foto: AP)
Det muslimske par blev dræbt efter en skudveksling med politiet. Betjente affyrede i alt 380 skud mod denne bil. (Foto: AP)

Parret var bevæbnet med to håndvåben og to halvautomatiske rifler. (Foto: AP)
Parret var bevæbnet med to håndvåben og to halvautomatiske rifler. (Foto: AP)

Politiet fandt 12 rørbomber i Farook og Maliks hjem i Redlands nær San Bernardino. (Foto: AP)
Politiet fandt 12 rørbomber i Farook og Maliks hjem i Redlands nær San Bernardino. (Foto: AP)

Politiet og FBI arbejder på stedet, hvor de formodede gerningsmænd til massakren i San Bernardino boede med deres baby på seks måneder. (Foto: AP) Krimi Ekstra Bladet ved døds-parrets bombehus: 'Hvis det kan ske her, kan det ske alle steder'

Parret blev få timer efter masseskyderiet dræbt i en skudveksling med politiet. Politiet fandt senere 12 rørbomber og flere tusinde stykker ammunition i parrets rækkehus i Redlands nær San Bernardino. FBI har oplyst, at sagen efterforskes som en terrorhandling

Hverken Farook eller Malik var før angrebet på FBI's radar. Amerikanske efterretningskilder har tidligere oplyst, at Farook havde kontakt via sociale medier med ’kendte islamiske ekstremister’. Det var alligevel ikke nok til at vække myndighedernes opmærksomhed.

Radikalisering
FBI-agent David Bowdich sagde fredag på et pressemøde, at det uklart, hvem i forholdet, der havde bukserne på, når det kom til den tilsyneladende pludselige radikalisering.

- Jeg kender ikke svaret på, om hun påvirkede ham eller ej. Jeg er selv gift og ved, at vi alle bliver påvirket i en vis grad. Men jeg kender ikke svaret, siger han.

David Bowdich leder FBI's efterforskning af masseskyderiet. Fredag meddelte han, at sagen bliver efterforsket som en terrorhandling. (Foto: AP)
David Bowdich leder FBI's efterforskning af masseskyderiet. Fredag meddelte han, at sagen bliver efterforsket som en terrorhandling. (Foto: AP)