For første gang nogensinde: Frygtet virus er i Europa

Tre personer er for første gang blevet smittet med zikavirus ved at blive stukket af myg i Europa

Følg Krimi

I årevis har zikavirus være frygtet. Især blandt gravide.

Og nu er den frygtede infektion også kommet til Europa. Det skriver Statens Serum Institut.

De tre personer er blevet smittet ved deres hjem i byen Hyères i Sydfrankrig, og det er sandsynligvis sket i en periode mellem juli og starten af august 2019.

Ifølge SSI er der ikke tidligere fundet personer smittet med zikavirus i Europa, men tigermyggen, som kan overføre sygdommen, findes i Sydeuropa.

- Derfor er det ikke helt uventet at se myggeoverført smitte med zikavirus i Europa, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra SSI.

Men selv om zikavirussen er fundet et sted, hvor der er mange turister, så er der ingen grund til panik.

Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og –kontrol (ECDC) anser smittefaren for meget lille.

- SSI deler denne risikovurdering. Der er ikke nogen grund til, at gravide bør undgå at rejse til det sydlige Frankrig. Det tilrådes dog, at man beskytter sig mod myggestik, siger Peter Henrik Andersen.

Fakta om zikavirus

Zikavirusinfektion er en febersygdom af 4-7 dages varighed, der kan være ledsaget af udslæt, muskel- og ledsmerter, hovedpine og øjenbetændelse. Der er ingen kur eller vaccine mod sygdommen

Gravide skal være særligt opmærksomme på sygdommen, da der siden 2015 er konstateret en ophobning af spædbørn født med microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte af mødre.

Kilde: SSI

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+