Forældre til afstraffet skoleelev: Hårdt vi ikke troede på ham

42-årig mand blev frifundet for det meste, men han må ikke længere arbejde med børn

Ekstra Bladets reporter var til stede i retten. Her udlægger han sagen Video: René Schütze
Følg Krimi

En 42-årig lærervikar fra Gudumholm Skole blev her i dag frifundet for en stor del af den vold, frihedsberøvelse og de trusler han var tiltalt for at begået mod en række små børn.

Forældre til de mange børn fra Storvorde ved Aalborg var ellers mødt talstærk frem i håb om at se manden blive dømt efter anklageskriftets 29 kriminelle forhold rettet mod børn i 1 og 2 klasse.

Sådan gik det ikke.

Ved i alt 21 forhold var bevisbyrden så svag, at retten ikke kunne dømme manden. Men i otte forhold havde de 18 børns vidneudsagn overbevist retten, så lærervikaren her blev dømt for både vold, trusler og ulovlig tvang. 

Den noget rystede lærervikar indkasserede på den konto en straf på tre måneders betinget fængsel. Han skal dermed ikke i fængsel, men kan slippe med 80 timers samfundstjeneste og en prøvetid på et år.

De knap 50 forældre, der overværede domsafsigelsen var efterfølgende for berørte til at ville udtale sig. Helt tydeligt var det dog, at de mildt sagt ikke var tilfredse med dommen. Heller ikke selvom retten i den grad forhøjede straffen ved at fradømme lærervikaren at arbejde med børn i fem år.

- Fem år! Det er jo ingenting. Hvad så bagefter, lød det fra en af de frustrerede forældre, der ikke ønskede at stå frem med navn.

Et af de forhold, der vejede tungest – og som lærervikaren også blev dømt for, var en noget opsigtsvækkende afstraffelse af to niårige drenge, som han dengang i eftersommeren 2015 bandt til en pæl med hænderne over hovedet.

Og netop her var der masser af vidner. For det hele foregik i klasselokalet og resten af klassen var udset til at kigge på.

I et andet forhold havde han fastspændt de samme to drenge til et bord med tape. Også her skulle resten af klassen kigge på.

I det hele taget var der ofte tale om, at hele klassen overværede afstraffelser, der mindede om noget fra den sorte skole. Ikke mindst da 5 drenge – heraf atter de to nævnte niårige fra tidligere – blev beordret til at tage opstilling ved katederet, hvorefter de alle blev tildelt slag over fingrene med en lineal. For en af de andre i klasse blev der ved en anden lejlighed svirpet så hårdt, at linealen knækkede.

Forældrene er dybt berørt at sagen. Ikke mindst fordi der skulle gå halvandet år efter de mange episoder, før sagen kom op og politiet begyndte at efterforske. Og det skete tilmed ganske tilfældigt, fordi en af drengene stivnede, da han på en restaurant mødte sin tidligere lærervikar. Herefter fortalte drengen alt og sagen rullede.

- Det er hårdt at tænke på, at vi ikke har troet på vores børn, når de er kommet hjem og har sagt, at 'ham vikaren var hård i dag'. Vi har jo bare troet på autoriteterne og sendt vores børn i skole igen med besked om, at de skulle opføre sig ordentligt, lød det fra en af forældrene forud for dommen.

Selvom de fleste forældre virkede rystede over dommen, så blev den 42-årige lærervikar også ramt hårdt. Efter et kort møde med sin advokat besluttede han at anke dommen til frifindelse. Han er dermed forsat beskyttet af et navneforbud, der gælder frem til endelig dom i landsretten.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale