Annonce:
Annonce:

Forældre ville skjule drab: Her står mor på bussen med sin døde baby

Pige havde været død i mere end et døgn, da hendes mor bad passagerer om hjælp i London-bus. I dag blev forældrene dømt

Se optagelse fra bussen her - og hør opkaldet til alarmcentralen her (Video/Lyd: Metropolitan Police)
Annonce:
Følg Krimi

Et forældrepar i London mishandlede deres tre måneder gamle datter til døde og forsøgte at camouflere drabet som sygdom på en yderst makaber måde.

Den 25-årige mor Rosalin Baker steg på en bus i det østlige London med sit døde barn på maven i en bæreslynge og satte sig bagest i bussen. Rosalin Baker begyndte at tale i mobiltelefon og 20 minutter efter kaldte hun pludselig på en kvindelig passager i bussen: - Mit barn trækker ikke vejret!

Flere passager forsøgte at give babyen hjertemassage og kunstigt åndedræt og var fortvivlede, da babyen ikke reagerede. Hun blev kørt i ambulance til hospitalet, hvor lægerne erklærede lille Imani for død. Passagerer på bussen var dybt rystede efter episoden, oplyser Metropolitan Police i en pressemeddelelse om drabssagen.

Annonce:

Pigens forældre Rosalin Baker og faderen Jeffrey Wiltshire, 52, troede måske, at de var sluppet godt fra forbrydelsen. Men lægerne på hospitalet undrede sig over, at den lille døde baby var iskold og at der allerede var indtrådt dødsstivhed, selvom hun lige var død.

Idømt 11 års fængsel
I dag blev forældrene så hver idømt 11 års fængsel ved retten the Old Bailey i London for børnemishandling med døden til følge.

En obduktion viste, at pigen var død mere end et døgn tidligere. Dødsårsagen var kvæstelser i hovedet og hendes lille spinkle krop havde mere end 40 forskellige skader, blandt andet flere brud på ribbenene, og i hovedet.

Inden Rosalin Baker steg på bus rute 25 havde hun været inde i en kiosk for at handle, også med den døde baby på maven. Ansigtet var dækket af et tørklæde, så ekspedienten ikke kunne se babyens hoved, hvor hun havde en synlig kvæstelse og et blåt øje.

Annonce:

Fra kiosken gik hun til busstoppestedet, hvor barnets far Jeffrey Wiltshire hjalp kæresten op på bussen. Video-overvågning fra bussen viser, at da parret tog afsked, gav Jeffrey Wiltshire 'thumbs up' som et signal til, at nu gik 'skuespillet' i gang.

Født for tidligt
Imani Wiltshire blev født for tidligt den 2. juni 2016 kun 28 uger gammel. Hun lå i kuvøse i 65 dage på hospitalet og blev udskrevet i begyndelsen af august sdidste år.

Politiet mener, at forældrene begyndte at mishandle babyen kort efter udskrivelsen.

Forældrene blev anholdt den 29. september 2016, dagen efter episoden på bussen i London, og Rosalin Baker afviste, at hun havde slået sin baby. Hun forklarede, at hun var chokeret og elskede Imani. Babyen var faldet et par dage før, men moderen mente, at hun var okay.

Et vidne fra bussen, mrs. Schmitz, har via Metropolitan Police udtalt sig om episoden:

- Jeg tog babyen ud af hendes slynge og gav hende førstehjælp i 10 minutter. Jeg pustede luft i hendes mund og gav hende hjertemassage, men der var ingen reaktion. Jeg har komplet chokeret. Det var et af de værste øjeblikke i mit liv.

Vidnet undrede sig over, at babyen var så kold, da hun rørte hende. Men troede først det skyldtes den kolde septemberdag.

- Der var mange passagerer på bussen og alle var i chok, siger mrs. Schmitz i politiets pressemeddelse.

Hun kalder babyens mor for et 'monster'. - Både hun og hendes mand er den værste slags mennesker, siger vidnet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: