Forarger: Skød falsk vaccine ind i 92-årig

Gerningen har fået politiet i London til at efterlyse manden, og efterforskerne advarer om, at han kan 'bringe folks live i fare', hvis han ikke bliver fanget

Her ses gerningsmanden. Foto: City of London Police
Her ses gerningsmanden. Foto: City of London Police

Under påskud af at komme fra de britiske sundhedsmyndigheder snød en mand sig adgang til en 92-årig kvindes hjem i Surbiton syd for London lige inden nytår.

Ifølge Sky News gav han herefter kvinden en falsk vaccine og afkrævede hende, hvad der svarer til 1300 kroner for 'behandlingen'.

Gerningen har fået politiet i London til at efterlyse manden, og efterforskerne advarer om, at han kan 'sætte folks live i fare', hvis han ikke bliver fanget.

Vaccinepas på vej til Danmark

Kvinden fik den falske vaccine 30. december. Som følge af stikket fik hun heldigvis ingen negative symptomer. Politiet ved endnu ikke, hvilken substans han sprøjtede ind i hende.

Billedet, som politiet har delt, stammer fra en overvågningsvideo og er fra 7. januar.

Efterforskningsleder fra City of London Police Kevin Ives siger ifølge Sky News:

- Det er et ækelt og totalt uacceptabelt overgreb på en borger. Noget, som vi ikke vil tolerere.

- Det er altafgørende, at vi fanger ham hurtigst muligt, da han ikke blot svindler sig til penge, men også bringer folks liv i fare, lyder det fra efterforskningslederen.

Heunicke: To gode og en dårlig nyhed

Pfizer: Coronavaccine virker mod britisk virusvariant

Fattige lande får vaccine i slutningen af januar