Forfatter om Svinkløv: Som hvis noget fra Matador stadig stod

Isolationen og beliggenheden gjorde Svinkløv Badehotel til noget særligt, og det rummede Danmarks historie

Foto: Jørgen Nielsen
Foto: Jørgen Nielsen
Følg Krimi

Svinkløv Badehotel var et af de mest klassiske og ikoniske badehoteller i Danmark, og det var et fungerende vidnesbyrd om vores historie.

Det fortæller Dorrit Elmquist, efter at hotellet natten til mandag brændte ned til grunden. Hun har skrevet bogen 'Sommerstemninger fra klassiske danske badehoteller' om blandt andet Svinkløv Badehote.

- Det var et levende og fungerende vidnesbyrd om livet, som det engang har været, og som vi stadig har nydt at leve det, siger hun og tilføjer, at hotellet stod, som hvis noget fra tv-serien 'Matador' stadig stod.

- Sengene var stadig en smule for korte og ukomfortable, hvis vi skal se ærligt på det, men man var midt i et stykke danmarkshistorie, siger Dorrit Elmquist videre.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Svinkløv Badehotel brød i brand efter midnat og tidligt mandag morgen stod det klart, at bygningen ville brænde ned til grunden.

Det historiske hotel blev opført i 1925 af danskamerikaneren Carl Brix Kronborg, der vendte hjem til Danmark efter krigen.

Noget af det, der gjorde Svinkløv Badehotel til noget særligt, var den isolerede beliggenhed.

- Som i gamle dage var man forholdsvis isoleret der. Den isolation giver noget af det, et badehotel skal kunne - at man ikke er forstyrret af alt muligt andet.

- Det ligger også helt fantastisk. Der er uendeligt højt til himlen, og horisonten er også uendelig. Det findes næsten ikke mere, fordi der altid er forstyrrende elementer rundt omkring, der er kommet til med tiden, siger Dorrit Elmquist.

Hun har ikke besøgt badehotellet, efter at parret Louise og Kenneth Toft-Hansen i 2015 overtog rollen som forpagtere.

Svinkløv Badehotel, der også er Danmarks største træbygning, blev inden da drevet af Lise Emborg i to årtier.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag