Dramatiske scener udspiller sig lige nu ved Slotsholmen i København.
En større klimademonstration har medført at mere end 60 personer er blevet tilbageholdt af Københavns Politi.
Blandt dem er den kendte forfatter og foredragsholder Carsten Jensen.
Det er stadig uvist om Carsten Jensen er blevet anholdt eller er frihedsberøvet.
En video viser Carsten Jensen blive slæbt væk af politiet, da han nægtede at forlade området.
Forfatteren skulle afholde tale til demonstrationen.
Han blev dermed en del af en større gruppe demonstranter, som blev frihedsberøvet af politiet. Jesper Bangsgaard, som er vicepolitiinspektør meddeler, at antallet af tilbageholdte demonstranter kan stige med op til 90.