Annonce:
Annonce:

Formand om seksårigs død: Vi beskytter familien

Politiets vagtchef betegner lille drengs død i hoppeborg under floorball-stævne lørdag som 'en rigtig, rigtig grum sag', mens dybt berørt klubformand sætter alt ind på at støtte den afdødes familie

Den tragiske dødsulykke i en hoppeborg skete lørdag i Hørsholm Hallen i forbindelse med et større floorball-stævne. Der var ud over den oppustelige legeplads også optræden og underholdning målrettet til familier med børn. Foto: Ole Lind/Ritzau Scanpix
Den tragiske dødsulykke i en hoppeborg skete lørdag i Hørsholm Hallen i forbindelse med et større floorball-stævne. Der var ud over den oppustelige legeplads også optræden og underholdning målrettet til familier med børn. Foto: Ole Lind/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Ved du om noget om sagen, så skriv til os på 1224@eb.dk eller sms til 1224.

En seksårig drengs tragiske dødsfald i en hoppeborg lørdag over middag i forbindelse med et stævne arrangeret af Rungsted -Hørsholm Floorball Klub (RHFK) har hensat alle omkring klubben i en tilstand af chok og forfærdelse.

Det oplyser Stephan Grey, formand for RHFK's bestyrelse.

- Lige nu koncentrerer vi os om at beskytte drengens familie. Men vi er selvfølgelig alle sammen dybt berørt af situationen, forklarer Stephan Grey, som nu og her ikke ønsker at udtale sig om den fatale ulykken eller konsekvenserne af den.

Han bekræfter dog, at kampe planlagt til afvikling i dag er aflyst, og fremover vil al udadvendt kommunikation om sagen bliver varetaget af politiet og Hørsholm Kommune.

Annonce:

Alarmopkald om drengen
Michael Dalby, vagtchef i Nordsjællands Politi, oplyser til Ekstra Bladet, at politifolk er i fuld gang med at  afhøre relevante vidner og undersøge de tekniske omstændigheder bag drengens død.

- Vi har ingen mistanke om, at der kunne være tale om en strafbar handling, men indtil videre kan jeg kun bekræfte, at en seksårig dreng er afgået ved døden, og at det er sket i forbindelse med en tragisk ulykke, siger Michael Dalby.

Han betegner dødsulykken som 'en rigtig, rigtig grum sag'.

- Det blev meldt ud, at det tyder på, at drengen døde i forbindelse med, at en hoppeborg blev pakket sammen. Kan du fortælle noget om den konkrete dødsårsag?

- Om drengen blev kvalt eller hvad der ellers kunne ligge bag hans død, kan vi ikke sige noget om, før vi er kommet længere med undersøgelserne, siger Michael Dalby.

Kampe og optræden for børn
Politiet skred til handling, da der klokken 13.59 indløb et alarmopkald fra Hørsholm Hallen, om at man ikke kunne finde den seksårige dreng. Han blev efterfølgende fundet død.

Annonce:

Om det skete, før politbetjente og professionelle redningsfolk kom til stede, ønsker politiets vagtchef ikke at kommentere.

Det har heller ikke været muligt at få opklaret, om den hoppeborg, som forårsagede drengens død, var lejet eller ejet af RHFK.

Men det fremgår af klubbens hjemmeside, at rammen om den ulykkelige hændelse var et større floorball-stævne med deltagelse af elitespillere, børn og unge.

Slagnummeret var en liga-kamp mellem RHFK's herrer og rivalerne fra Vanløse Floorball 1.

Klubben havde sat alle sejl til under arrangementet, og lanceret, at der ville være gratis entre for alle og 'lørdagsunderholdning for hele familien'.

Hoppeborgen og maskotten Tordenskjolds optræden var et særligt tilbud til de mindste børn.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: