Forskere advarer: Vi står midt i den sjette massedød

Op mod 260.000 arter er forsvundet fra Jordens overflade siden 1500-tallet, mener forskere

Denne skildpadde er tæt på at være fortid på Jorden. Foto: Myo Min Win/WCS Myanmar
Denne skildpadde er tæt på at være fortid på Jorden. Foto: Myo Min Win/WCS Myanmar
Følg Krimi

Fem gange har Jorden været ramt af en omfattende masseudryddelse af næsten al liv.

Nu advarer et forskerhold om, at vi midt i den sjette massedød.

Siden år 1500 er cirka ti procent af Jordens i alt to millioner arter nemlig forsvundet helt. Og udviklingen går kun hurtigere og hurtigere, lyder det i et nyt studie

Artiklen forsætter under billedet ...

Klodens seneste masseuddøen fandt sted i Kridttiden for cirka 65 millioner år siden. Her uddøde dinosaurerne blandt andet. Foto: Frederik Wolff Teglhus, Statens Naturhistoriske Museum
Klodens seneste masseuddøen fandt sted i Kridttiden for cirka 65 millioner år siden. Her uddøde dinosaurerne blandt andet. Foto: Frederik Wolff Teglhus, Statens Naturhistoriske Museum
 

Hastig tilbagegang
De første fem første masseudryddelser af liv på Jorden skete alle på grund af ekstreme vejr- og naturfænomener. Men denne gang peger pilen på mennesket, lyder konklusionen i studiet, som er publiceret i det britiske tidskrift Biological Reviews.

Samtidig kritiserer hovedforfatteren bag studiet den manglende anerkendelse af problemet.

- Det er i forvejen velkendt og dokumenteret, at der er en hastig tilbagegang i antallet af dyrearter. Alligevel afviser nogle, at der er tale om massedød, siger Robert Cowie, der er professor ved Hawaii University.

Professoren henviser blandt andet til en såkaldt rød liste fra International Union for Conservation of Nature. Her mener han, at man ser for enøjet på pattedyr og fugle, mens man ikke ser på uddødsraten af alle andre dyr.

- Referencen for dyrearter er som regel IUCN’s rødliste over truede arter. Og med den som udgangspunkt hævder nogle, at nedgangen i antallet af dyrearter ikke er udtryk for en særligt radikal udvikling. Men listen er forudindtaget på grund af selektionen – kun en brøkdel af de hvirvelløse dyr er taget med her. Det betyder, at rød-listen er massivt underestimerende, lyder det fra Robert Cowie.

Forskerholdet anslår, at mellem 150.000 og 260.000 af de næsten to millioner kendte arter på planeten allerede kan være uddøde siden 1500-tallet.

Artiklen forsætter under billedet ...

En sortbjørn spiser bær fra en hvidtjørn. Store dyr kan sprede frø over store afstande, men mange store frøspredere er uddøde eller i tilbagegang. (Handout). Foto: Paul D. Vitucci / Aarhus Universitet/Free
En sortbjørn spiser bær fra en hvidtjørn. Store dyr kan sprede frø over store afstande, men mange store frøspredere er uddøde eller i tilbagegang. (Handout). Foto: Paul D. Vitucci / Aarhus Universitet/Free

Problem for planter
Listen over truede dyrearter vokser ligeledes år for år, mens en femtedel af alle dyr på landjorden forsvundet siden år 1900. Og det er ikke bare et problem for dyrene. Også planterne lider under tabet af dyrearter.

Det viser et andet nyt studie med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet, som netop er havnet på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Science.

- Vores studie viser, at biodiversitetskrisen stikker dybere end 'blot' tab af arter.

- Den medfører tab af funktioner, der faktisk gør krisen endnu værre, siger Jens-Christian Svenning, som er seniorforfatter på studiet og professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Frø spredes ikke
Det handler om spredning af planternes frø. Det er fugle og pattedyr eminent gode til. De spiser for eksempelvis frø og spreder det som gødning. De kan også bære det videre med næbbet eller i deres pels.

Når dyrearter forsvinder, bliver planternes mulighed for at få spredt deres frø tilsvarende mindre.

Forskerne konkluderer, at nedgang i fugle og pattedyr betyder, at planterne har mistet 60 procent af deres evne til at holde trit med klimaændringer.

- Det er vigtigt at beskytte og genoprette naturlige habitater, men vores undersøgelse viser, at det er nok så vigtigt også at genoprette de bestande af især større dyr, der ofte mangler og som er meget vigtige for økologiske funktioner som for eksempel spredning af frø, siger Jens-Christian Svenning.

En femtedel af alle dyr på landjorden er forsvundet siden 1900.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind