Forsøgt dræbt i sit eget hjem: Nu er offeret udskrevet

Retsmøde blev aflyst, da den sigtede frivilligt bliver bag tremmer

Den 43-årige kvinde overlevede kun, fordi hun værgede for sig og kæmpede for sit liv. Her er politiet ved gerningsstedet dagen efter overfaldet. Video: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Slagene regnede ned over en 43-årig lærers krop, da en maskeret gerningsmand i sidste måned brød ind i hendes hjem i Greve og begyndte at tæve løs på hende med et slagvåben. Hun fik brud på både arme, ben, ribben samt hovedpulsåren til hjernen og var i livsfare, da hun stærkt medtaget blev bragt til Rigshospitalet.

Nu er kvinden så meget i bedring, at hun er blevet udskrevet fra hospitalet. Det oplyser efterforskningsleder Kim Løvkvist fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet. Han siger samtidig, at den tidligere udmelding om, at drabsforsøget blev begået med en økse, kan være forkert.

– Vores tese er, at der er blevet brugt et slagvåben, men der er muligvis tale om et andet værktøj end en økse – for eksempel en mukkert eller en hammer.

Økse-overfaldet i Greve: Nu er offeret afhørt

Om politiet har fundet det brugte våben eller ej, ønsker han ikke at komme nærmere ind på.

Bliver friviligt bag tremmer
Retten i Roskilde skulle torsdag have taget stilling til, hvorvidt den sigtede i sagen fortsat skal sidde varetægtsfængslet. Retsmødet blev imidlertid aflyst, fordi manden har valgt frivilligt at blive bag tremmer frem til et nyt retsmøde om 14 dage. Han nægter sig dog fortsat skyldig.

– Vi venter på svar fra nogle tekniske undersøgelser, så der er ingen dramatik i den beslutning. Det giver bare ikke mening at gå i retten, før vi har de resultater, siger hans forsvarer Henrik Stagetorn til Ekstra Bladet.

Derudover mangler politiet at færdiggøre en afhøring af den sigtede, efter han har skiftet sin første forsvarer ud med Stagetorn.

Hun havde slået op
Den sigtede er kvindens 40-årige ekskæreste. De to har boet sammen, men allerede i slutningen af 2016 flyttede hun til Olsbækhave sammen med sin ni-årige datter. Det var på denne adresse, at overfaldet fandt sted natten til fredag 11. maj.

Kvinde indlagt med voldsomme huggeskader over alt: Øksen er væk

Ifølge en ven til den sigtede har de to set hinanden on and off i perioden efter hun flyttede, og af fængslingskendelsen fra grundlovsforhøret fremgik det, at kvinden havde gjort det forbi for nylig, og det var den sigtede ked af.

Den 40-årige mand spiller en rolle i lokalsamfundet, men Ekstra Bladet er afskåret fra at skrive hvilken, fordi han er beskyttet af navneforbud.

Foruden drabsforsøg er den mistænkte sigtet for at have slået kvindens datter, som var til stede under overfaldet. Også i det forhold nægter han sig skyldig. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var det hende, der løb efter hjælp hos naboen.

Ni-årig pige løb efter hjælp: Mor brutalt angrebet af øksemand

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale