Forstander efter racistisk hærværk: - Jeg er meget bekymret

Ukendte gerningsmænd undgik overvågningskamera på efterskole. Politiet efterlyser vidner

Følg Krimi

'Fuck Islam' og 'Islam ud af DK' var synet, da lærere og elever fredag morgen vågnede op på Mina Hindholm Efterskole. I løbet af natten havde ukendte gerningsmænd med grafitti dekoreret skolebygningernes murværk og vinduer med racistiske slagord.

- Det er meget ubehageligt. Det er meget grænseoverskridende. Jeg er meget bekymret, for det hører ikke til småtingsafdelingen det her. Jeg har aldrig i mine 45 år i Danmark oplevet det her, lyder reaktionen fra skoleforstander Ahmet Deniz til Ekstra Bladet.

Undervisere i chok: Groft hærværk mod muslimsk efterskole  

Aldrig fået trusler
I alt syv steder har gerningsmændene skrevet slagord omkring skolens hovedbygninger. Yderligere to steder - på vinduer ind til nogle rengøringsrum - er der blevet malet cirkler med et kryds over.

- Vi har eksisteret i tre år og har aldrig haft lignende problemer eller nogensinde modtaget trusler. Og pludselig sker det her. Der er altid nogen, der skal gøre sig bemærket og ødelægge det for andre, siger Ahmet Deniz harmfuldt om det racistiske hærværk.

Rent faktisk har skolen overvågningskameraer visse steder på området. Men muligvis har gerningsmændene været bekendt hermed, da de synes at have undgået kameraerne. Hærværksmanden, eller hærværksmændene, har formået at slippe under radaren fra skolens sikkerhedsvagter.

Sikkerhedsvagter opdagede intet
- Dem har vi naturligvis bedt om at være lidt mere opmærksomme i fremtiden, konstaterer forstanderen, der forsikrer at forældre snarere end elever har udtrykt størst bekymring om det racistiske maling.

I alt 50 elever, der alle har muslimske rødder, er pt. indskrevet på Mina Hindholm Efterskole og fordeler sig over 8., 9. og 10. klasse. Eleverne blev derfor samlet til morgensamling fredag og orienteret om nattens begivenheder, som en pedel ellers hurtigt gik i gang med at vaske væk, så snart han havde dokumenteret det med foto og video og overdraget det til politiet.

Politiet: Meget alvorligt
Selvom hærværket begrænser sig til grafitti og ord, ser myndighederne med stor alvor på sagen.

- Det er endnu for tidligt at konkludere noget om evt. gerningsmænd. Men vi har iværksat en målrettet efterforskning i sagen. Vi ser med stor alvor på denne type kriminalitet, og vi vil derfor meget gerne tale med vidner, der kan have oplysninger om hærværket, oplyser politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse om sagen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+