Annonce:
Annonce:

Forsvarer: Derfor flygtede han

Peter Madsen er ked af, at hans flugt er gået ud over andre, har han ifølge sin forsvarer sagt

Få et overblik over hele flugtforsøget her. Video: Anthon Unger, Kenneth Meyer, privatoptagelse/Foto: Bax Lindhardt, Kenneth Meyer/Grafik: Emma Svendsen/Redigering: Kristian Hansen
Annonce:
Følg Krimi

Livstidsfangen Peter Madsen flygtede, fordi han var utilfreds med forholdene i Herstedvester Fængsel. Det forklarede hans forsvarer efter retsmødet onsdag.

- Grunden til, at han har gjort det, er, at han er træt af de restriktioner, han har inde i fængslet, siger Anders Larsen og henviser til blandt andet Peter Madsens muligheder for besøg og kommunikation med andre mennesker.

- Nu stikker det selvfølgelig mere af med den slags, fordi han er blevet varetægtsfængslet af hensyn til efterforskningen, og han har derfor fået brev- og besøgskontrol, siger forsvarsadvokaten.

Anders Larsen tilføjer også, at Peter Madsen har oplevet restriktionerne som 'personlige under afsoningen', men advokaten ved ikke, om morderens vilkår er anderledes end andre livstidsfangers.

- Hvordan har han det?

Annonce:

- Han er ked af sin situation, det er der ikke noget at sige til. Jeg fornemmer ikke, at han er yderligere særligt psykisk påvirket på den måde. Han er først og fremmest ked af det, han har udsat andre for i denne her situation.

Peter Madsen er blevet varetægtsfængslet i 14 dage.

Sådan flygtede han
Livstidsfangen er sigtet for i alt seks forhold:

Dels er han sigtet for at flygte fra fængslet efter forudgående planlægning og efter bistand fra en eller flere p.t. uidentificerede medgerningsmand. Dels fremgår det af sigtelserne, at han truede både fængselsbetjente og en kvindelig psykolog for at blive lukket ud.

Fængselspsykologen fik at vide, at han var i besiddelse af en bombe, og på den måde tvang Peter Madsen hende til at lukke ham ud af bygningen og følge med ham helt ud til til fængselsporten.

En anden betjent åbnede porten for Peter Madsen, da morderen truede med at udløse bomben.

To fængselsbetjente blev også truet med en pistolattrap på tæt hold.

Annonce:

Kør, kør kør!
I løbet af sine fem minutter på fri fod nåede han også at true chaufføren i en hvid varebil. På Nyvej i Albertslund hoppede han ind i bilen, pegede sin attrappistol på føreren og råbte: 'Kør, kør, kør' og 'hvis du ikke kører bilen, så skyder jeg dig'.

Da politiet ganske kort tid efter nåede frem og hev ham ud af bilen, truede han også dem med, at han havde sprængstoffer om livet.

Peter Madsen har erkendt alle forhold, men benægter, at han fik hjælp til flugten.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: