De har kæmpet i hvert sit ringhjørne og peget på hinanden som gerningsmand til to brutale og kyniske rovmord på de to ældre mænd Kiehn Georg Andersen og Poul Frank Jørgensen med to måneders mellemrum i april og juni 2019.
Og tirsdag reagerede Stefan Danielsen og Søren Elo Pedersen vidt forskelligt, efter de havde fået Østre Landsrets dom om, at de begge er skyldige og er idømt lovens strengeste straf livstid.
Den ansigtstatoverede Søren Elo Pedersen med en karakteristisk tyrering i næsen og en flettet pisk i skægget havde overskud til at smile til sin forsvarer og kramme med sin mor, mens Stefan Danielsen iført en mørkeblå skjorte og matchende slips stod alene sammen med sin forsvarer og måtte tørre sine øjne.
– Han fældede mange tårer. Han er utroligt påvirket af det og kan slet ikke overskue det. Det er meget barsk for ham. Det er der slet ikke nogen tvivl om, siger hans forsvarer Jane Ranum.
Forinden havde han hørt landsrettens skyldkendelse, hvor to nævninge havde stemt for, at han skulle frikendes. Men det var ikke nok, eftersom resten af nævningene og de tre juridiske dommere stemte for domfældelse.
Ingen rygende pistol
Søren Elo Pedersen har givet mange skiftende forklaringer, og Jane Ranum undrer sig over, at retten har lagt så stor vægt på hans udsagn i forhold til hendes klient.
– Der er ikke nogen bevismæssig rygende pistol her. Der har ikke været et bevis, hvor man siger, at det her placerer endegyldigt min klient på nogen af gerningsstederne, siger hun og medgiver, at der har været nogle indicier og ting, der kunne tolkes som foreneligt med, at han var der.
– Men den røde tråd i bevisførelsen har været Søren Elo Pedersens forklaring, og det er der, hvor vi nok er mest undrende. Hans første fire forklaringer friholder fuldstændig min klient. Og det synes vi selvfølgelig skulle have haft en større betydning.
Sagens anklager Emil Folker var tilfreds med resultatet og kalder det ’et efterforskningsmæssigt sejtræk’ at få forbundet to drab, hvor der ikke er nogen oplagt forbindelse mellem de to afdøde og heller ikke nogen åbenlys forbindelse til de to tiltalte.
Et intenst venskab mellem to meget forskellige mænd fik efter politiets mening blodige og dødbringende konsekvenser for to enlige, ældre mænd på Vestsjælland – i straffesagen spøger også et uopklaret drab på en tredje mand. Ekstra Bladet graver i den uopklarede drabssag i podcasten 'Bag forbrydelsen: Dødens Duo'
'Dødens duo' er Ekstra Bladets overskrift for det bizarre makkerpar, der i 2020 fik livstidsdomme for drabene på to enlige mænd i Vestsjælland i 2019 og nedbrændingen af deres huse. Der er nu iskold luft imellem Søren Elo Pedersen og Stefan Danielsen. De skyder skylden på hinanden, og landsretten indledte i januar deres ankesag.
'Dødens duo' er også titlen på Ekstra Bladets nye podcast-serie i fem afsnit og en række artikler om de to mænd, om drabene i Vemmelev og Ruds Vedby og det tredje drab samme år på en af landsdelens kræmmere. Hvorfor er det aldrig lykkedes politiet at opklare det drab? Hvad var drivkraften i det særlige venskab mellem de to drabstiltalte mænd? Er der fællestræk mellem drabsofrene?
Episode 1: Det uopklarede drab
Episode 3: Mønten der manglede
– Hvad, mener du, er motivet til det her?
– Motivet er åbenlyst berigelse. At man har været ude på at tilegne sig værdier, siger Emil Folker, der i sin procedure også nævnte ’lyst og spænding’ som faktorer. Han har endnu ikke fået den trykte dom, så han ved ikke, hvad retten har fundet bevis for på det punkt.
- Men jeg synes i hvert fald bevisførelsen i sagen har givet indtryk af, og vel også dokumenteret, at de har været meget optaget af seriemord og delt billeder og beskeder omkring, hvad de kunne tænke sig at gøre i forskellige sammenhænge, så jeg synes, at der tegner sig et billede af, at de har været fascineret af vold.
- Og det kan jo ikke udelukkes her, at det kan have været et delmotiv. Noget lyst, noget spænding, at gøre alvor af måske nogle fantasier, de har gået og haft i noget tid og delt med hinanden, siger han.
