Forsvarer sammenlignede Madsens dødsfilm med computerspil

Fremlagde billeder fra kendte og populære computerspil

Følg Krimi

De meget uhyggelige animationsfilm, som er fundet på elektroniske effekter, der er beslaglagt hos Peter Madsen, hvor kvinder bliver spiddet og halshugget, kan sammenlignes med populære computerspil.

Det sagde forsvareren under sin procedure.

- Spil, som vores børn spiller hver eneste dag, sagde forsvarer Betina Hald Engmark og fremlagde et billede fra computerspillet Grand Theft Auto, hvor en kvinde ligger død, efter hun er blevet slået ihjel med en hammer.

- Man kan også vælge knive at slå kvinder og andre ihjel med. Det er spillet mere end 1,1 mia. gange, konstaterede forsvareren.

 Forsvarer: Anklageren bygger en gyserhistorie op

Hun fremlagde også et billede fra Counterstrike, hvor der er en mand, der lige er blevet skudt.

- Makabert ja. Og det er grimme billeder og det er meget livagtigt. Det er spillet 8,9 mia gange, sagde hun og nævnte også filmen 'Seven', som er blevet nævnt flere gange i retten, hvor Peter Madsen har henvist til, at anklageren også har set den.

Hun nævnte også 'Saw'-filmene.

- Hov, der er sørme nogle, der får skåret halse af og kvinder, der bliver bundet op. Det er fotos, som ligner fuldstændig det, der er fundet på computeren, sagde hun og konstatere:

- Det er lige før, at meget af det politiet har sikret i den her sag, er væsentligt mere sobert end noget af det her, siger forsvarsadvokaten.

Da de voldsomme animationsvideoer blev afspillet i retten, endte det med, at retsformanden afbrød og bad om en pause, og Ekstra Bladet valgte ikke at beskrive videoerne detaljeret, fordi de var så eksplicitte og ubehagelige.

Forsvareren anførte desuden, at der var tale om animationsfilm af en meget anerkendt russisk kunstner.

- Men det, vi skal vurdere, er, har det overhovedet nogen bevisværdi? Man har fundet dem på nogle koster, men hvem har kigget på dem. Det ved jeg ikke. Har man kigget på det hele. Det ved jeg heller ikke. Er der overhovedet tale om beviser eller svage indicier, sagde hun.

 

LIGE NU
LIGE NU
Lad os hermed rose de radikale