Annonce:
Annonce:

Franks ekskæreste vil løslades

Fire af fem fængslede bliver frivilligt bag tremmer

Frank Dan Nørgaard Jørgensen efterlader sig fire børn. Privatfoto
Frank Dan Nørgaard Jørgensen efterlader sig fire børn. Privatfoto
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I RANDERS (Ekstra Bladet): Mens fire ud af fem fængslede i sagen om drabet på Frank Dan Nørgaard Jørgensen frivilligt bliver bag tremmer, kræver én i dag at blive løsladt.

Der er tale om en 39-årig kvinde, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger er identisk med Frank Jørgensens ekskæreste.

Kvindens forsvarsadvokat Peter Brink bekræftede tirsdag morgen over for Ekstra Bladet, at hans klient tirsdag skal for en dommer.

Frank Jørgensen var far til fire og arbejdede for Munck Forsyningsledninger. Torsdag 14. juli havde han en aftale med sin kæreste, Rikke, men mødte ikke op.

Frank Jørgensen og Rikke var ifølge hende nyforelskede. Privatfoto
Frank Jørgensen og Rikke var ifølge hende nyforelskede. Privatfoto
 

Hun blev urolig, men da hun forsøgte at ringe, blev Frank Jørgensens mobil ikke besvaret. I stedet modtog Rikke flere mystiske beskeder.

Dagen efter mødte Frank Jørgensen heller ikke op på arbejde og blev meldt savnet hos Østjyllands Politi. De efterlyste ham i weekenden.

Annonce:

Udpegede findested
Om mandagen blev den 40-åriges varevogn fundet udbrændt på en skovparkeringsplads i Vivild, og senere samme dag anholdt politiet i en koordineret aktion fire personer på en adresse i Nimtofte.

Den udbrændte bil blev fundet i Nørager. Foto: Øxenholt Foto
Den udbrændte bil blev fundet i Nørager. Foto: Øxenholt Foto
 

En af dem er ifølge Ekstra Bladets oplysninger Frank Jørgensens 39-årige ekskæreste, som altså i dag har krævet at komme for en dommer.

Det sker ikke med fysisk fremmøde, men via et videolink til hendes fængselscelle. Kvinden nægter sig skyldig i de alvorlige sigtelser, som blandt andet omhandler drab og usømmelig behandling af lig.

Kvinden tonede kort efter klokken 9.30 frem på en videoskærm i Tinghuset i Randers ved siden af sin forsvarer. Hun bar briller og var iført en orange top. De bare arme afslørede flere tatoveringer.

Annonce:

Lukkede dørene
Politiets anklager bad ved retsmødets begyndelse dommeren om at lukke dørene af hensyn til efterforskningen. Sagens sigtede har ifølge ham afgivet divergerende forklaringer, og nogle har ikke ønsket at forklare sig til politiet, som med en dørlukning vil forhindre, at de sigtede hverken kan afstemme forklaringer eller påvirke vidner.

Ekstra Bladet protesterede, men dommeren efterkom anklagerens ønske og lukkede dørene, før den 39-årige mælede så meget som et ord. Hun kiggede lige frem for sig og trak - af uvisse årsager - en enkelt gang på smilebåndet, da Ekstra Bladets udsendte oplyste dommeren om sit efternavn.

En tekniker på et af drabssagens formodede gerningssteder. Foto: Ernst van Norde
En tekniker på et af drabssagens formodede gerningssteder. Foto: Ernst van Norde
 

I alt er seks personer sigtede i drabssagen, som ligner et mordkomplot. Samtlige nægter sig skyldige i drab, mens en 23-årig mand har erkendt dele af forholdene. Alle sigtede er omfattet af navneforbud.

Han har erkendt at have fjernet en olietønde med aske og skruet nummerpladen af Frank Jørgensens varebil, før der blev sat ild til den.

Frank Jørgensen skulle i dag være fyldt 41 år. Han bliver bisat på torsdag.

Annonce:

Mens Østjyllands Politi holder kortene særdeles tæt til kroppen, har Ekstra Bladet forsøgt kortlægge Frank Jørgensens sidste tid og komme tættere på det, der ligner et mordkomplot.

Og tættere på, hvad de sigtede på de sociale medier har givet indtryk af at have foretaget sig, efter at Frank Jørgensen forsvandt.

Der er delt billeder fra stranden, fra fejringen af Frank Jørgensens ekskærestes fødselsdag og et ophold på et populært hotel.

Desuden fortæller en af den nu afdødes nære veninder om, hvordan Frank Jørgensen så på den ekskæreste, der nu er varetægtsfængslet for at have dræbt ham.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: