En 42-årig kvinde fik sig natten til mandag en særdeles ubehagelig oplevelse.
I døgnrapporten oplyser Østjyllands Politi, at kvinden lå og sov på sin sofa i sit hjem i Mørke på Djursland. Men ved totiden vågnede hun ved, at der stod en nøgen fremmed mand i stuen og onanerede tæt på hende.
Da kvinden vågnede, stak manden af i ukendt retning, lyder det i døgnrapporten.
Der blev sendt flere patruljer, der forgæves søgte efter manden i området. Politiet hører gerne fra borgere, der kan have set den nøgne mand løbe rundt i Mørke.
Manden beskrives som 20-25 år gammel, 185-190 cm høj, Etnisk dansk og spinkel af bygning. Han havde kort, lyst hår og var nøgen.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.