Annonce:
Annonce:

Frifundet for drab på Eddie

To svenske mænd har nægtet sig skyldige i drabet på Eddie Christensen hele vejen igennem - den ene er nu blevet frikendt

Den 46-årige (tv) og den 53-årige har begge nægtet drabet. Privatfotos
Den 46-årige (tv) og den 53-årige har begge nægtet drabet. Privatfotos
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I HJØRRING (Ekstra Bladet): En 53-årig mand er fundet skyldig i drab og usømmelig omgang med lig i sagen, hvor Eddie Karl-Johan Christensen blev skudt og lagt på et brændende bål i april sidste år.

Hans 46-årige medtiltalte er til gengæld blevet frifundet for det brutale drab, men findes skyldig i usømmelig omgang med lig. Han virkede synligt lettet, da han fik lov til at sætte sig tilbage til sin forsvarer.

Den 53-årige blev ligeledes dømt for at have skudt Eddies hund, Rocco, og for at have overdraget en pistol til den 46-årige.

Det har Retten i Hjørring netop fastslået i sin skyldkendelse i sagen.

Retten lægger til grund, at der havde været skænderier mellem den 53-årige og Eddie, og at han var meget ophidset og truede med at skyde Eddies hund.

Annonce:

I skyldkendelsen fremgår det, at retten også mener, at den 46-årige var en del af konflikten mellem Eddie og den 53-årige, blandt andet omkring hunden Rocco, men mener ikke ,at det er tilstrækkeligt til at tilsidesætte den 46-åriges forklaring.

Retten lægger desuden vægt på, at forholdet mellem den 46-årige og Eddie havde været udmærket op til drabet.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Journalist Linette K. Jespersen fortæller om drabet på Eddie Christensen.

Få et overblik over sagen. Videoen er blevet lavet inden domsafsigelsen

Procedurerne for selve straffen og endelig dom kommer først i morgen.

- Jeg synes, at det er meget uretfærdigt, sagde Eddie Karl-Johan Christensens mor til den 46-åriges forsvarer, da de kom uden for retssalen.

Få minutter før var først den 46-årige kommet ind i retten iført en sort skjorte med en stribet trøje under og sorte bukser.

Det var planlagt, at de to tiltalte skulle sidde ved siden af hinanden inde i midten af retssalen, mens skyldkendelsen blev afsagt. Men den 46-årige bad om, at der sad en person imellem dem, så han ikke skulle sidde lige ved siden af.

Annonce:

Få minutter efter kom den 53-årige ind og satte sig, mens en vagt fra Kriminalforsorgen var imellem de to tidligere venner.

I torsdags argumenterede anklager Kim Kristensen for, at begge skulle dømmes for drab, selvom anklageren mente, at det var bevist, at det var den 53-årige, der affyrede skuddene mod Eddie Karl-Johan Christensen. Men han mente, at den 46-årige var medansvarlig i drabet, fordi han var indforstået med, at offeret skulle eller kunne dø på gerningsaftenen.

Omvendt argumenterede begge forsvarerne for, at deres klienter skulle frifindes for drab.

Eddiedrabet: Her er tiltalen

De to mænd på 46 og 53 år er tiltalt i forening for:

- At have skudt flere gange mod Eddie Christensen med et håndskydevåben 9. maj sidste år om aftenen på Rendborgvej nord for Frederikshavn.

- Umiddelbart herefter at have anbragt offeret på et brændende bålsted, hvor han var placeret indtil 11. maj sidste år. Eddie døde ifølge anklageskriftet som følge af skuddene og/eller afbrændingen.

- At have anbragt ligresterne i to olietønder 11. maj, som den 53-årige tiltalte samme dag fragtede til Hornværket i Frederikshavn.

- Den 53-årige er desuden tiltalt for at have skudt Eddie Christensens hund Rocco med en revolver 10. maj om eftermiddagen på Rendborgvej, hvorefter han begravede liget af hunden i en vold på adressen.

- Den 53-årige er også tiltalt for at have overdraget en Sig Sauer-pistol til den medtiltalte eller ladet ham sætte sig i besiddelse af den.

- Den 46-årige er tiltalt for besiddelse af pistolen, som han opbevarede i en natbordsskuffe i et værelse.

Begge tiltalte, der er svenske statsborgere, kræves udvist.

Eddie Karl-Johan Christensen var meldt savnet i flere dage, før det stod klart, at han var blevet slået ihjel, og hans lig var brændt og kørt væk i to tønder.

Man kan læse om nogle af de detaljer, som anklager og forsvarere har trukket frem i sagen her.

Det var ikke første gang, at offeret, Eddie Karl-Johan Christensen blev forsøgt dræbt og brændt af. Det kan man læse mere om her.

Annonce:

Journalist Linette K. Jespersen fortæller om drabet på Eddie Christensen.

Få et overblik over sagen. Videoen er blevet lavet inden domsafsigelsen

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: