Annonce:
Annonce:

Frifundet: Kørte fireårig ihjel med vejtromle

Dybt tragisk ulykke med dødelig udgang førte torsdag til frifindelse af en sjællandsk mand, som i af Retten i Roskilde var tiltalt for uagtsomt manddrab

Familiemedlemmer gav hurtigt førstehjælp til den alvorligt kvæstede fireårige pige, indtil ambulancereddere kunne tage over. Men pigens liv stod ikke til at redde. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Familiemedlemmer gav hurtigt førstehjælp til den alvorligt kvæstede fireårige pige, indtil ambulancereddere kunne tage over. Men pigens liv stod ikke til at redde. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

En lettet yngre mand blev torsdag i Retten i Roskilde frifundet for uagtsomt manddrab på en fireårig pige.

Manden var tiltalt for ved et fatalt ulykkestilfælde at have slået den lille pige ihjel, da den på det tidspunkt 37-årige sjællænder sidste sommer hjalp hendes forældre, der var en del af hans bekendtskabskreds, med at tromle deres græsplæne på en landejendom ved den midtsjællandske by Tureby.

Én byretsdommer mente, at han burde kendes skyldig, mens to kolleger var af den modsatte opfattelse.

- Flertallet af dommere mente, at han havde udvist tilstrækkelig opmærksomhed, og at man ikke kunne bebrejde ham i situationen, forklarer Jens Berger, anklager i den konkrete straffesag.

Den nu frifundne mand er ikke professionelt beskæftiget med tromlearbejde, men ejede den 1,6 tons tunge maskine, som den lille pige blev kørt over af i forbindelse med anlægsarbejde.

Annonce:

Knust familie
Midt- og Vestsjællands Politi meldte efter ulykken ud, at pigens bror og far var til stede på ejendommen, da det skete, mens hendes mor var ude i et ærinde.

De tilstedeværende familiemedlemmer gav med en vagt på alarmcentralen som vejleder hurtig førstehjælp til pigen. Men hendes kvæstelser var så alvorlige, at alle forsøg på livredning var nytteløse.

- Familien er fuldstændig knust, og der er blevet iværksat en række støttetiltag, sagde Martin Bjerregaard, pressetalsmand i Midt- og Vestsjællands Politi.

Tromlens fører var dybt ulykkelig efter pigens død. Han har hele vejen igennem forklaret, at han ikke så eller hørte pigen.

Jens Berger oplyser, at anklagemyndigheden nu vil studere dommen nærmere, før det bliver besluttet, om man vil bede statsadvokaten tage stilling til en eventuel anke.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: