Frigiver tragisk video: Betjent dræber 14-årig i prøverum

Politiet i Los Angeles deler nu videoen fra det body-cam, som sad på betjenten, der skød og dræbte en teenagepige lillejuleaften, med offentligheden

Her skyder politiet 14-årige Valentina Orellana-Peralta gennem en væg i en tøjbutik i North Hollywood.
Følg Krimi

ADVARSEL MOD STÆRKE BILLEDER I VIDEOEN ...

Et overfald i nærheden fik dagen før juleaften fatale konsekvenser for den 14-årige amerikanske pige Valentina Orellana-Peralta.

Netop det overfald fik politiet i hælene af den formodede gerningsmand, som flygtede ind i en tøjbutik i North Hollywood i Los Angeles.

Her affyrede politiet skud efter den formodede og bevæbnede gerningsmand, men på tragisk vis gik betjentens skud gennem en væg til et prøverum og ramte en 14-årig pige, som døde på stedet.

Nu har Los Angeles Politi frigives video fra de skæbnesvangre minutter.

Hun bløder
I den 35 minutter lange video, der er optaget gennem et såkalt body-cam på betjente, kan man se den ene betjent søge i butikken efter den bevæbnede person, som dukker op bag en hylde, mens også en såret kvinde ligger på gulvet.

Herefter affyrer betjenten tre skud mod den formodede gerningsmand, som falder hårdt såret til jorden.

- Skud affyret. Skud affyret. Skud affyret, råber betjenten.

Det er et af disse skud, der gik gennem væggen til et prøverum, hvor teenageren opholdt sig med sin mor for at prøve kjoler til sin 15-års fødselsdag.

'En af betjentens skudsalver trængte igennem en væg, som var bagved den mistænkte', oplyser politiets kommunikationsafdeling på Twitter.

Personen, som var mistænkt for overfaldet, døde af sine skudsår, lyder det videre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var i denne Burlington-butik, at en 14-årig pige 23. december blev skudt og dræbt af en politibetjent i et uheld. Foto: Ringo H.w. Chiu/Ritzau Scanpix
Det var i denne Burlington-butik, at en 14-årig pige 23. december blev skudt og dræbt af en politibetjent i et uheld. Foto: Ringo H.w. Chiu/Ritzau Scanpix
 

Hjerteskærende
Politichef i Los Angeles Michel Moore har kaldt Valentina Orellana-Peraltas død for 'absolut hjerteskærende'. I samme ombæring lovede han en 'grundig undersøgelse' af hændelsen.

En del af den undersøgelse er altså at offentliggøre videoen.

Men kritikere er oprørte over pigens død og kritiserer politiet for at åbne ild i en travl tøjbutik. De mener, at dette blot er det seneste eksempel på, at mange betjente i Los Angeles er for hurtige til at trække deres våben og bruge det.

Indtil fredag havde betjente i Los Angeles skudt mindst 36 mennesker i 2021 og dræbt 17 af dem. Det er flere end de to foregående år.

Mange episoder
I løbet af den seneste uge alene har politiet skudt og dræbt fire mennesker.

I 2020 skød politiet i Los Angeles 27 mennesker, hvoraf syv døde. I 2019 blev 26 skudt og 12 dræbt. I 2018 blev 33 mennesker skudt.

Det er dog fortsat væsentligt færre end i begyndelsen af 1990'erne, hvor flere end 100 mennesker om året blev skudt af politibetjente i Los Angeles.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.