Frivillig eftersøgning efter Emilie slut: Sådan gik det

Søndagens store frivillige eftersøgning efter forsvundne Emilie er slut

Video: LocalEyes
Følg Krimi

Frivillige fra hele Danmark har søndagen igennem arbejdet på højtryk for at finde spor, der kan hjælpe i efterforskningen af forsvundne Emilie Megn.

Se mere video på localeyes.dk

- Vi har været over 200 mennesker, og Danmark har været bredt repræsenteret, siger Sofie Sønderup, som er formand for Facebook-gruppen 'Forsvundne Personer!', der står bag aktionen.

Eftersøgningen er stoppet omkring kl. 19 søndag aften, og er forløbet som planlagt.

- Det er gået godt. Vi er trætte nu, siger Sofie Sønderup fra Korsør.

Frivillige til hesteryg i eftersøgningen på Emilie Meng. Foto: Per Rasmussen
Frivillige til hesteryg i eftersøgningen på Emilie Meng. Foto: Per Rasmussen

Skaren af frivillige er kommet fra alle steder i landet for at give en hånd med. Fælles for dem er, at de alle sammen er fortvivlede over Emilies nu 70 dage lange forsvinden.

- Man kan se fortvivlelsen i folks øjne. Vi har allesammen den sammen følelse: Hvad dælen stiller vi op her? Men der har været god stemning, siger Sofie Sønderup.

Dagen har budt på mange forskellige følelser, og ikke mindst frustration over at Emilie endnu ikke er blevet fundet.

- Man kan give hinanden en krammer, og man kan stå og tale med nogen, som har det på samme måde som en selv, siger Sofie Sønderup.

Dykkere har finkæmmet 10 kvadratmeter vand. Foto: Per Rasmussen
Dykkere har finkæmmet 10 kvadratmeter vand. Foto: Per Rasmussen

Kæmpe eftersøgning efter Emilie: Korsør havn finkæmmes

Alle sten er blevet vendt
Efterforskningen har både foregået på land, i vandet og i luften omkring Korsør i Sydvestsjælland. Emilie blev sidste gang set i live ved Korsør Station 10. juli 2016.

Man har i dagens efterforskning håbet på at finde ejendele, som har tilhørt Emilie, såsom hendes iPhone eller taske. Sofie Sønderup oplyser, at der er blevet fundet ting i løbet af dagen, som er blevet givet videre til politiet. Hun kan efter aftale med politiet ikke ikke oplyse, hvilke ting, der er tale om, da de nu er en del af efterforskningen.

- Nu er det politiet, som må arbejde videre herfra, siger Sofie Sønderup.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har varetaget de fund, der er blevet gjort i løbet af dagen. Foto: Per Rasmussen
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har varetaget de fund, der er blevet gjort i løbet af dagen. Foto: Per Rasmussen

I et vådområde ved Tårnborg Kirke nær Korsør blev der søndag formiddag fundet knoglerester. Knoglerne blev undersøgt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som fastslog af de stammede fra en hjort.

Store områder er blevet finkæmmet af folk på hesteryg og til fods, samtidig med at droner blev sendt i luften for at se området fra oven.

Fandt dyreknogler under Emilie-eftersøgning: Nu er de undersøgt

70 frivillige dykkere har gennemsøgt det 10 kvadratkilometer store hav-område Korsør Nor i samarbejde med marinehjemmeværnet og Københavns Brandvæsen. Det meldes at være en af de største dykkeraktioner i Danmark nogensinde.

Artiklen fortsætter under billederne

70 frivillige dykkere har hjulpet til i eftersøgningen. Foto: Per Rasmussen
70 frivillige dykkere har hjulpet til i eftersøgningen. Foto: Per Rasmussen

Dykkeraktionen menes at være en af de største i Danmark. Foto: Per Rasmussen
Dykkeraktionen menes at være en af de største i Danmark. Foto: Per Rasmussen

Ikke sidste gang

- Emilie er stadig ikke kommet hjem, så vi forsætter med at lede, siger Sofie Sønderup.

Hun har hele dagen været i kontakt med Emilies forældre, som hun tænker meget på, og gerne vil hjælpe med at finde deres datter. Søndagens eftersøgningen bliver derfor ikke den sidste.

- Nu skal vi tænke over, hvad vi kan gøre. Krydse de steder af, vi har gennemsøgt i dag, og finde ud af hvad vi så skal. Vi er ikke færdige, fastslår Sofie Sønderup.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.