Frygt for ny bandekonflikt
En tidligere konflikt mellem tre bandegrupperinger er ved at blusse op igen, og politiet indfører visitationszoner fra i dag
Politiet frygter, at en ny konflikt mellem tre bandegrupperinger er under opsejling, og sætter nu ind med at oprette visitationszoner.
Det oplyser Østjyllands Politi.
- Østjyllands Politi har den seneste tid har set flere indikationer på, at en tidligere konflikt mellem grupperinger fra henholdsvis Rosenhøj, Trillegården og Brabrand er ved at blusse op igen. Der har inden for de seneste uger været flere voldelige hændelser relateret til grupperingerne, og i ét tilfælde har der været anvendt skydevåben, hvor der blev skudt mod et køretøj og en beboelsesejendom i Trillegården, skriver de i en pressemeddelelse.
Chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen siger:
- Der er vores vurdering, at det ulmer i det aarhusianske bandemiljø, og at der generelt er en meget anspændt stemning. Vi har på det seneste set eksempler på, at store grupper forsamler sig i nogle bestemte områder, hvor politiet også har fundet skydevåben samt flere stik- og slagvåben.
Han siger, at politiet frygter, at den ulmende konflikt kan udvikle sig yderligere i løbet af sommeren, hvor vejret er godt, og mange mennesker er udendørs.
Læs også: Høvdingen fra Værebro: Her er Satudarahs sky bagmand
Gælder allerede i aften
Derfor opretter politiet nu visitationszoner i de tre områder, som grupperingerne har tilknytning til.
Formålet er at få våbnene væk fra gaden og sikre trygheden for alle de øvrige beboere.
Visitationszonerne træder i kraft allerede i aften, sankthansaften, klokken 18 og vil gælde i foreløbigt fire uger.
I en visitationszone kan politiet stikprøvevis foretage kropsvisitationer og undersøge tøj og andre genstande, blandt andet biler, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben.
Ud over visitationszonerne vil Østjyllands Politi også være ekstra synlige med patruljer i områderne.
Her er visitationszonerne i Aarhus
Områder omfattet af visitationszonerne juni-juli 2022
Visitationszonerne dækker tre geografiske områder i Aarhus Kommune:
Viby Syd
Sydlig afgrænsning:
Christian X’s Vej mellem Ringvej Syd og Gunnar Clausens Vej
Østlig afgrænsning:
• Ringvej Syd mellem Christian X’s Vej og Skanderborgvej
Nordlig afgrænsning:
• Skanderborgvej mellem Ringvej Syd og Gunnar Clausens Vej
Vestlig afgrænsning
• Gunnar Clausens Vej mellem Skanderborgvej og Christian X’s Vej.
De nævnte veje er indbefattet i visitationszonen.
Trillegården
Sydlig afgrænsning:
• Hasle Ringvej fra Herredsvej til Paludan-Müllers Vej
Vestlig afgrænsning:
• Herredsvej fra Hasle Ringsvej til Fjældevænget
• Fjældevænget fra Herredsvej til Marienlystparken
• Marienlystparkens ydre afgrænsning af stisystem til Rydevænget
Nordlig afgrænsning:
• Rydevænget fra Marienlystparken til Paludan-Müllers Vej
Østlig afgrænsning:
• Paludan-Müllers Vej fra Rydevænget til Hasle Ringvej
De nævnte veje er indbefattet i visitationszonen.
Gellerup/Toveshøj, Brabrand
Nordlig afgrænsning:
• Jernaldervej fra Holmstrupgårdvej til Åby Ringvej
Østlig afgrænsning:
• Åby Ringvej fra Jernaldervej til Silkeborgvej
Sydlig afgrænsning:
• Silkeborgvej fra Åby Ringvej til Louisevej
• Louisevej fra Silkeborgvej til Brabrand Skovvej
• Brabrand Skovvej fra Louisevej til Nøjsomhedsvej
• Nøjsomhedsvej fra Brabrand Skovvej til Silkeborgvej
• Silkeborgvej fra Nøjsomhedsvej til Stenbækvej
Vestlig afgrænsning:
• Stenbækvej fra Silkeborgvej til Hejredalsvej
• Hejredalsvej fra Stenbækvej til Edwin Rahrs Vej
• Edwin Rahrs Vej fra Hejredalsvej til Holmstrupgårdvej
• Holmstrupgårdvej fra Edwin Rahrs Vej til Jernaldervej
De nævnte veje er indbefattet i visitationszonen.