Fynsk svindler spillede pengene op: En ond cirkel

En 30-årig mand erkender ved Retten i Odense, at han snød 63 mennesker med salg af falske koncertbilletter

Følg Krimi

Spil og spillegæld gjorde, at en 30-årig mand fra Fyn endte med at bedrage flere mennesker med falske koncertbilletter.

Det fortæller han i Retten i Odense onsdag, hvor manden erkender, at han bedrog 63 mennesker ved at sælge falske billetter på nettet.

Pengene tikkede ind på hans konto, men de håbefulde købere modtog aldrig billetterne.

På et år har manden svindlet for omkring 100.000 kroner.

- Jeg er sindssygt ked af det, som jeg har gjort. Det hele har været en ond cirkel. Jeg har ikke haft det så godt og har faktisk spillet mange af pengene op. Faktisk har jeg spillet dem alle sammen op.

I retten læser anklager Signe Gråkjær Petersen fra Fyns Politi samtlige forhold op.

Under oplæsningen af mange bedragerier drikker han lidt vand. I retten er manden iført lyse jeans med huller og en lysegrå trøje.

Han er lige flyttet til Bornholm med sin gravide kæreste, hvor han nu arbejder som portør på Bornholm Hospital.

Under retssagen læser anklageren alle navnene op på de mennesker, som han snød. Flere af dem sidder uden for retslokalet. De går skiftevis ind for at oplyse, hvad manden skylder dem.

Flere gange undskylder den 30-årige mand, at han snød dem for penge.

Billetterne, som manden solgte, var blandt andet til Skanderborg Festival, Roskilde Festival, en koncert med Adele og til en fodboldkamp mellem FC Midtjylland og Manchester United.

Han solgte dog flest falske billetter til Skanderborg Festival, hvor han ifølge anklagemyndigheden solgte omkring 56.

De falske billetter blev solgt på hjemmesiderne dba.dk og guloggratis.dk, hvor manden brugte dæknavne og falske e-mailadresser.

Flere af kontiene førte imidlertid tilbage til den tiltalte selv. Enkelte førte tilbage til folk, som manden skyldte penge.

- Jeg har også skyldt nogen penge på grund af spil. Dem har jeg afleveret tilbage nu.

- En af dem gav mig kun en dag til at overføre dem. Ellers ville han komme efter mig, siger han i retten.

Bedrageriet stod på fra omkring maj sidste år til juni i år. Den 30-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden 4. juli 2016, hvor han meldte sig selv.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.