Fysioterapeut dømt for voldtægt

En 27-årig fysioterapeut har fået fire år og seks måneders fængsel for voldtægt mod tre kvinder

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Følg Krimi

KØEBENHAVNS BYRET: Der var trykket stemning i retslokale to, da der blev afsagt dom over 27-årige Daniel Haack.

Den mørkhårede fysioterapeut fremstod høj og veltrænet, og han satte sig roligt ned ved siden af sin forsvarer få minutter inden domsafsigelsen. De to udvekslede kort et par ord, men der var herefter helt stille i lokalet.

Dommen lød på fire år og seks måneders fængsel for voldtægt mod tre kvinder. Den 27-årige blev frifundet for to voldtægter. Ifølge dommeren blev der lagt særlig vægt på karakteren og antallet.

Fysioterapeuten skal desuden betale en erstatning til hver af de tre kvinder på 100.000 kroner.

Daniel Haack og hans forsvarer Janus Malcolm Pedersen ankede dommen til frifindelse.

Mødtes på sociale medier
De tre voldtægter, Daniel Haack blev dømt for, fandt alle sted i hans lejlighed i København fra marts til juli 2019. Den 27-årige havde mødt flere af kvinderne på sociale medier.

I flere af voldtægterne blev han dømt for at have brugt sin kropsvægt til at holde kvinderne fast, mens han tvang sig til både analt og vaginalt samleje på trods af, at flere af kvinderne forsøgte at modsætte sig fysisk og sagde tydeligt stop i situationen.

Han blev desuden dømt for at have filmet en af voldtægterne. Fysioterapeuten var desuden tiltalt for i flere tilfælde at optage flere af sine samlejer med uidentificerede kvinder uden deres samtykke, men han blev også frifundet i det forhold.

Anklager Anne Meulengracht ville udover fængselsstraffen have den dømte frataget retten til at arbejde som fysioterapeut, men det mente retten ikke.

– Jeg er selvfølgelig tilfreds med resultatet, men nu må vi se, hvad landsretten siger til dommen, siger Anne Meulengrahct.

Lettelse hos forældre
Anklageren var ikke den eneste i retslokalet, der var tilfreds med dommen. Et forældrepar til en af kvinderne var til stede, da der blev afsagt dom.

Lettelsen og de mange følelser var ikke at tage fejl af hos forældreparret. De fortalte, at deres datter stadig er meget påvirket af situationen.

Bag ved Daniel Haack stod en stor, sort Nike-sportstaske pakket. Han har ikke været varetægtsfængslet under sagen, der stort set er kørt bag lukkede døre. Men det blev der lavet om på efter domsafsigelsen, selvom forsvareren tydeligt modsatte sig.

Han fik lov til at orientere både arbejdsgiver og pårørende om varetægtsfængslingen, inden han blev ført ud af betjentene direkte til fængslet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt