Annonce:
Annonce:

Gade-prostituerede tvunget til ægteskab med ukendte mænd

Fem tiltalt for menneskehandel: Holdt unge øst-prostituerede i et jerngreb i København

Annonce:
Følg Krimi

Unge sårbare kvinder fra Bulgarien blev handlet til prostitution i København, men pigerne blev ikke blot sendt på gaden af bagmændene for at trække.

De blev også mod betaling giftet bort til ukendte unge mænd, som med de eftertragtede vielses-attester i hånden fik opholdstilladelser på falsk grundlag i EU.

Sådan lyder anklagen mod tre bulgarere, far, mor og søn samt to tyrkisk-fødte mænd, der er tiltalt som bagmænd i en ring af menneskehandlere, som rekrutterede bulgarske kvinder til prostitution på Vesterbro i København.

Kvinderne, der var i 20´erne, blev transporteret til København, hvor de blev huset hos bulgarerne i København eller omegnen eller hos den 34-årige tyrker i Malmø.

Annonce:

Kvinderne blev kørt frem og tilbage til området ved Istedgade og Halmtorvet, og ifølge tiltalen blev de holdt under skarpt opsyn, mens de arbejdede, og de afleverede alle pengene til bagmændene.

Gift i Sverige
Fem navngivne bulgarske kvinder arbejdede for bagmændene og blev alle bortgiftet til ukendte mænd.

Men derudover er de fem tiltalt for at have haft en række andre uidentificerede prostituerede på gaden, der også blev solgt til proforma ægteskaber.

De bulgarske kvinder er primært blevet gift med de ukendte mænd ved borgerlige vielser i Sverige. Det skete mod betaling af store beløb til bagmændene, mens kvinderne ikke fik ret mange penge ud af proforma ægteskaberne.

Politiet antager, at mændene stadig opholder sig rundt om i EU på falsk grundlag.

- Det er ikke lykkedes for os, at få opløst nogen af proforma-ægteskaberne, siger efterforskningsleder Carsten Ahrends, afdelingen for personfarlig kriminalitet i København.

Annonce:

Mor solgte sin datter
Anklageskriftet beskriver, hvordan de bulgarske kvinder blev rekrutteret sidste år i Bulgarien, hvor bagmændene for eksempel betalte den enes mor 300 - 500 euro, inden datteren blev kørt til København.

Hun arbejdede ikke kun på Vesterbro, men også i Sverige, hvor købesex er forbudt. Den 34-årige tyrk sørgede for at sælge hende til svenske mænd og den 9. september sidste år blev hun, mod betaling til de fem tiltalte, gift med en ukendt mand, så han kunne få opholdstilladelse i EU.

Solgt til sex: Så mange er handlet i Danmark i år

Ifølge anklageskriftet blev en af kvinderne allerede ved rekrutteringen i Bulgarien lovet 5000 kr., hvis hun giftede sig med en ukendt mand, og den 34-årige tyrk ville også skaffe hende arbejde på et pizzeria.

I stedet blev hun kørt fra Sverige  til  hjørnet af Reverdilsgade og Reventlowsgade i København, hvor hun blev overdraget til bulgarerne, der tvang hende på gaden. Og den 13. oktober sidste år blev også hun gift med en ukendt mand.

Annonce:

Flere af de bulgarske kvinder opholder sig stadig i Danmark, og skal afhøres som vidner mod bagmændene under den kommende retssag. Andre er blevet afhørt i retten foran en dommer, så deres vidneforklaringer kan anvendes som beviser.

Priserne er dumpet
Politiet har ikke sat tal på de formodede bagmænd fortjenester. Kvinderne har typisk kun fået betalt et par hundrede kroner for de seksuelle ydelser.

- Priserne i København er blevet dumpet kraftigt af de østeuropæiske og afrikanske prostituerede. Derfor er der stort set ingen danske kvinder tilbage i gadeprostitutionen, fordi de ikke vil arbejde til de priser. Danskerne arbejder i stedet på bordeller eller kører escort, siger efterforskningsleder Carsten Ahrends til Ekstra Bladet.

De fem tiltalte sidder alle varetægtsfængslet. Det har de gjort, siden politiet slog til mod gruppen i oktober sidste år. De nægter sig alle skyldige. De tiltalte er 41, 48, 20, 42, og 34  år gamle.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: