Genstand kastet fra motorvejsbro: Bil ramt - person anholdt

En bil er blevet ramt af en genstand ved frakørsel 16 på Helsingørmotorvejen

Politiet afsøger området omkring frakørsel 16 på Helsingørmotorvejen. Redigering: Kenneth Meyer

Søndag aften blev en bil ramt af en genstand, der var blevet kastet ud fra motorvejsbroen ved frakørsel 16 på Helsingørmotorvejen nord for København.

- Det er formentlig tale om en flaske eller sådan noget, men det skal vi ud og finde ud af nu. Personen i den ramte bil er ikke kommet til skade, forklarer vagtchef ved Nordsjællands Politi Jan Hedeager til Ekstra Bladet.

Nordsjællands Politi oplyser, at en person er anholdt i sagen.

- Gerningmanden blev anholdt umiddelbart kort efter at kastet var blevet foretaget. Han er ved at blive afhørt nu, fortæller vagtchef Jan Hedeager.

Helsingørmotorvejen var efterfølgende spærret som følge af hændelsen. Klokken 23.30 meddelte politiet, at den var genåbnet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer