Gentofte-borgere rystede over teenagedrab

Rigtig mange valfarter til området, hvor en 18-årig i nat blev dræbt i forbindelse med et masseslagsmål, fortæller beboere i området

Politiet har hele lørdag været massivt til stede i området. Foto: Mogens Flindt
Politiet har hele lørdag været massivt til stede i området. Foto: Mogens Flindt

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

79-årige Robert Schwencke har altid lavet noget med bold og haft masser at gøre med unge mennesker. Det har han også i jobbet som tennistræner i HIK (Hellerup Idrætsklub).

Men de unge, som efter mørkets frembrud sommetider forsamles på en parkeringsplads på Ørnegårdsvej ved atletikbanen i nærheden af hans hjem, holder han sig fra.

15-årig sigtet for drab: Indlagt med kraniebrud

Her mistede en 18-årig mand natten til lørdag livet, efter at to vennegrupper stimlede sammen for ifølge politiet at få afklaret noget, de var kommet op at skændes over internettet.

- Dem, jeg har set dernede, er typisk omkring 16 år, siger Robert Scwencke, som siger, at der både er tale om etniske danskere og danskere med indvandrerbaggrund.

- Hvis man nærmer sig, kan de godt finde på et drille lidt med at gå lidt tæt på, uddyber han og tilføjer, at han ikke har set eller hørt noget fra nattens drama.

- Men det er da ubehageligt.

Robert Schwencke bor i nærheden af gerningsstedet. Han spillede i sin tid fodbold sammen med Finn Laudrup. Foto: Mogens Flindt
Robert Schwencke bor i nærheden af gerningsstedet. Han spillede i sin tid fodbold sammen med Finn Laudrup. Foto: Mogens Flindt
 

Det er han ikke alene om at synes.

52-årige Linda, som ikke ønsker sit efternavn i spalterne, har en 16-årig søn, som bruger området, hvor tragedien fandt sted.

- Det er fuldstændig uhørt, at der sker sådan noget i Gentofte. Og man bliver jo skidebekymret, når man har en teenagesøn, siger leasemanageren, som bor tæt på gerningsstedet.

Hun vågnede klokken 5 lørdag morgen og undrede sig over noget, hun i første omgang troede var en flyvemaskine.

- Så tænkte jeg, at der jo ikke er fly på vingerne på grund af corona, og så gik det op for mig, at det  var en helikopter. Lidt senere kunne jeg så læse, hvad der var sket, og det er jo forfærdeligt.

Linda er en skidebekymret mor til en 16-årig dreng. Foto: Mogens Flindt
Linda er en skidebekymret mor til en 16-årig dreng. Foto: Mogens Flindt
 

En ældre dame med to hunde spørger politibetjenten, om det er sikkert at gå ned ad en sti tæt ved parkeringspladsen.

Mange forbipasserende bemærker, at rigtig mange unge er valfartet til området, efter at landet blev lukket ned.

- Det er jo et fedt område, der har det hele. Skaterbane, skøjtebane og stadion, og her er rigtig nemt at komme til med tog. Jægersborg Station ligger lige hernede, siger Mie Rose Løve, som var ude at lufte sin seksårige hund, Rose.

Mie Rose Løve er chokeret. Foto: Mogens Flindt
Mie Rose Løve er chokeret. Foto: Mogens Flindt
 

Hundeluftningen kommer det næste stykke tid ikke til at gå i retning af gerningsstedet.

- Jeg er chokeret over det, der er sket, siger den 28-årige lærervikar.

Fire mænd i alderen 15-19 blev lørdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør. To af dem blev sigtet for drab. Mens de sigtede fysisk kom for en dommer med krav om varetægtsfængsling, blev to yngre personer fremstillet in absentia. To er blevet varetægtsfængslet.

Den 18-årige dræbte døde efter knivstik i brystregionen.

Læs mere om selve grundlovsforhøret her: Efter teenage-drab: 15-årig fængslet

De to yngre drenge er over den kriminelle lavalder, men yngre end deres medsigtede.

Tragedien indtraf, da to vennegrupper efter forudgående aftale mødtes på en parkeringsplads ved en parkeringsplads i Gentofte. De havde tidligere været i kontakt på et socialt medie, hvor de var kommet op at skændes over noget, som de ville mødes for at afklare.

Efterforskningsleder Michael Gaml fortæller til Ekstra Bladet, at de unge, som var indblandet i masseslagsmålet, først havde aftalt at mødes et andet sted - midt inde i Gentofte by.

- Da den ene gruppe kom frem, var den anden gruppe der ikke. Så ringede de sammen og aftaltes at mødes et andet sted, siger efterforskningslederen.

Han kan ikke fortælle, om de involverede er fra lokalområdet, men:

- De laver en aftale om at mødes lige der.

Politiet blev i nat alarmeret om masseslagsmålet og anholdt på stedet 12 personer i alderen 13 til 19 år.

Da politiet ankom var nogen af de unge i færd med at give livreddende førstehjælp, og de fremmødte betjente sprang til og forsøgte genoplivning.

Flere af de indledningsvis anholdte er nu blevet løsladt.

- Det er ud fra en betragtning af de enkeltes roller i episoden, deres alder og, at nogle af dem slet og ret var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, siger Michael Gaml, hvis efterforskning ikke peger på, at der er gerningsmænd på fri fod.

Nordsjællands Politi har siden både arbejdet på gerningsstedet lige ved Gentofte Stadion.

Teenager dræbt i masseslagsmål

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

 

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt