Det er et særdeles bestialsk overfald på en kvindelig motionsløber, som Københavns Politi i disse dage skal opklare.
Med anholdelsen og fængslingen af en 29-årig mand i går synes politiet at være et stykke på vej, men den anholdte nægter sig skyldig, og dommeren og anklager Søren Harbo pointerede under grundlovsforhøret, at politiet er i en spæd begyndelse i forhold til efterforskningen af sagen.