Gymnasieelever angrebet af hunde: - Jeg er dybt rystet

Rektor på Tårnby Gymnasium sætter nu ord på torsdagens hundeangreb, hvor fem elever blev bidt. Advarsel: voldsomme billeder

Her kan du se videoen, hvor hunden bider en kvindelig gymnasieelev.
Følg Krimi

- Jeg er dybt rystet over, at sådan noget her kan ske.

Sådan lyder det torsdag formiddag fra rektor på Tårnby Gymnasium Mikkel Harder Sørensen, efter at to hunde tidligere på dagen trængte ind på skolen og angreb fem elever.

Ifølge rektoren er eleverne blevet bragt på skadestuen.

- Så vidt, vi ved, er de ikke kommet alvorligt til skade. Men de er selvfølgelig chokerede, siger han.

Angreb midt i sneboldkamp
Hundene gik først til angreb på en gruppe elever udenfor.

- De løb hen mod eleverne, som var i gang med en sneboldkamp, fortæller Mikkel Harder Sørensen.

Derefter løb hundene ind på selve skolen. Det er endnu uvist, nøjagtig hvordan de kom ind.

- Det lykkedes en elev og to ansatte at få hundene under kontrol og isoleret i et klasselokale. De var helt vilde, fortæller rektoren.

Ekstra Bladet talte tidligere med en elev på skolen, som berettede, at politiet skød den ene hund i et klasselokale, mens eleverne blev bedt om at opholde sig på lærerværelset.

Skudt i klasselokalet
Mikkel Harder Sørensen bekræfter, at hunden blev skudt i klasselokalet.

- Betjenten gik derind, og hunden forsøgte at bide ham. Så skød han den, fortæller han.

Mikkel Harder Sørensen understreger, at oplevelsen har været voldsom for eleverne og de ansatte. Derfor har skolen taget kontakt til Falcks kriseberedskab og aflyst sidste modul, så de kan få samlet de berørte, som kan komme til at tale med en psykolog, hvis de ønsker det. 

Slutteligt understreger rektoren, at det er hans indtryk, at hændelsen er blevet håndteret godt og professionelt af personalet.

- De fik hurtigt ro på situationen og fik tilkaldt politiet, fortæller han. 

Forældrene til de tilskadekomne elever er blevet orienteret.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.