Annonce:
Annonce:

Hån og racisme gennem flere år giver 55-årig mand rekordstraf

Retten i Lyngby straffer mand med ubetinget fængsel i seks måneder for hån og racisme. Han ankede på stedet

Annonce:
Følg Krimi

En 55-årig mand fra Gentofte er torsdag blevet idømt den formentlig hidtil hårdeste straf for racistiske og forhånende ytringer.

Retten i Lyngby har fastsat en straf på seks måneders ubetinget fængsel.

Igennem tre et halvt år har den 55-årige sendt mails til et stort antal modtagere med grove ord vendt mod blandt andre muslimer og jøder.

Aktiviteterne er blevet bedømt som propaganda efter straffelovens såkaldte racismeparagraf 266 b.

Sagen har været ført i retten af chefkonsulent Ulla Greibe fra Nordsjællands Politi.

- Jeg kender ikke til sager med et tilsvarende omfang og grovhed, siger hun.

Anklageren kender heller ikke til, at der tidligere er blevet idømt så hård en straf for overtrædelse af bestemmelsen. Strafferammen er fængsel i to år. Under sagen anbefalede hun en straf på op mod et års ubetinget fængsel, oplyser hun.

Den dømte har på stedet anket til landsretten. Han har erkendt at have skrevet de mange mails gennem årene, men mener ikke, at det er strafbart.

Den 55-årige Lars Kiil stillede for nogle år siden op for Nye Borgerlige i håb om at blive valgt til kommunalbestyrelsen. Imidlertid blev han ekskluderet af partiet.

I en kampagnemail havde han blandt andet skrevet om et jødisk komplot mod Vesten, og at 'kulturradikale landsforrædere' snart skulle op mod muren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: