Hånede politiet på Facebook: Nu skal han i fængsel

Den efterlyste Jordan Carr var frækkere end politiet tillader og kommenterede selv opslaget, hvor han blev eftersøgt med en opfordring til, at politiet skulle fange ham, hvis de altså kunne - nu skal han i fængsel

Den 20-årige Jordan Carr blev fanget af politiet efter sin virale kommentar. Politifoto
Den 20-årige Jordan Carr blev fanget af politiet efter sin virale kommentar. Politifoto
Følg Krimi

Den 20-årige Jordan Carr blev sidste år eftersøgt vidt og bredt af politiet i Bedfordshire.

Politiet oplyste dengang ifølge The Independent, at manden var eftersøgt for blandt andet at have truet to piger skydevåben og have begået et røveri.

Efterlysningen blev sendt ud til pressen og spredt på Facebook. Beskeden var klar - den 20-årige skulle findes.

Myndighedernes opslag på Facebook nåede også frem til Jordan Carr, der selv valgte at kommentere det med en opfordring til, at politiet skulle fange ham - hvis de altså kunne.

Jordan Carrs kække opfordring fik meget opmærksomhed på det sociale medie og fik over 5.500 reaktioner. Masser af opmærksomhed at varme sig på for en person politiet gerne vil have fingrene i.

Bedfordshires politi står dog ikke tilbage for sådan en ydmygelse, og deres reaktion kom få måneder efter, da han blev anholdt.

Carr blev torsdag idømt otte år i fængsel, og her så politiet deres snit til at slå tilbage på de sociale medier.

'Gæt hvad der skete? Vi fangede ham, selvfølgelig,' skriver politiet i deres opslag.

Tiden må vise om Carr har et kækt comeback, når han engang kommer ud.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+