Hård kritik af politiet: Tilfældigt drab kunne være undgået

Drabet på en ældre mand kunne have været undgået, hvis politiet havde reageret anderledes, lyder kritikken fra vidne til voldsomt dobbelt drab

Videoen af forløbet op til det meningsløse drab af en uskyldig mand på åben gade, åbner for kritik af politiets ageren forud for drabet. Ekstra Bladet har redigeret i videoen. Vi advarer om voldsomme billeder. Video: Privatoptagelser/Redigering: Kristian Hansen
Følg Krimi

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Politiet kunne have undgået, at en tilfældig forbipasserende på brutal vis blev stukket og dræbt lørdag eftermiddag klokken 16.00 i Nykøbing Falster.

Så voldsom er kritikken fra et af de øjenvidner, der på nærmeste hold så den voldsomme hændelse, der endte med at koste en tilfældig mand samt den knivsvingende gerningsmand livet.

Ekstra Bladet har talt med to vidner til episoden, der fortæller om et voldsomt forløb.

- Jeg er på vej hjem fra træning med to kammerater, da jeg ser en mand på afstand. Manden har ingen trøje på. Da vi kommer tættere på, kan vi se, at han har blod på brystet og render rundt med to køkkenknive. Han lignede en, der var på jagt efter et bytte, siger en yngre mand, der gerne vil være anonym.

Efterforskere har siden klokken 16.00 arbejdet på gerningsstedet. Foto: Per Rasmussen
Efterforskere har siden klokken 16.00 arbejdet på gerningsstedet. Foto: Per Rasmussen
 

Folk løb for livet
Ekstra Bladet er bekendt med hans identitet.

- Folk flygtede fra stedet.

Flere af drengene tager herefter deres mobiltelefoner op, og begynder at filme optrinnet. Ekstra Bladet er i besiddelse af en video fra episoden.

Videoen er 3 minutter og 53 sekunder lang og indeholder traumatiserende billeder.

Den giver et indblik i de minutter, der leder op til, at en tilfældig borger samt gerningsmanden på voldsom og særdeles tragisk vis mister livet.

- I det betjentene tager kontakt til ham, angriber knivmanden betjenten. Han er meget tæt på at ramme betjenten, der med nød og næppe undviger.

Knivmordet skete ved højlys dag, hvor der var mange vidner på gaden. Ekstra Bladet har talt med flere af dem. Foto: Per Rasmussen
Knivmordet skete ved højlys dag, hvor der var mange vidner på gaden. Ekstra Bladet har talt med flere af dem. Foto: Per Rasmussen
 

Stormer mod politiet
På videoen kan man se, hvordan den bevæbnede mand med et brøl styrter frem mod politibetjenten, der må træde flere skridt tilbage, og nær bliver fanget op af en husmur, før betjenten igen formår at komme på afstand.

Herefter bliver pistolerne trukket.

- Mens politiet er i kontakt med ham, stikker manden sig selv flere gange i ryggen, fortæller vidnet.

Samtidig kommer flere betjente til området. De har svært ved at få manden til at falde til ro, der vender om og bevæger sig i en ny retning.

Gentagne gange råber betjentene 'læg dig ned!' Råbet bliver ignoreret, mens manden diffust bevæger sig væk.

Pludseligt vender den bevæbnede mand sig om og med voldsom kraft kaster han den ene af sine to knive igennem luften. Kniven flyver forbi betjentene.

Fortsat bevæbnet - nu kun med en enkelt kniv - bevæger manden sig videre.

- Efter han gør det (kaster kniven, red.), går han hen i et lyskryds. Her finder han en ældre mand, som han stikker i halsen. Herefter skyder politiet fire gange, siger vidnet.

Her må politiet anvende skydevåben

Skydevåben må anvendes for at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på en person.

Betjente må også skyde for at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller for, at personer pådrager sig alvorlige helbredsskader.

Er der påbegyndt eller overhængende fare for et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg, må der affyres skud.

Politiet må skyde, hvis det sikrer pågribelsen af personer, der har eller mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på en person.

Det gælder, medmindre der ikke skønnes at være risiko for, at den pågældende på ny vil gøre sig skyldig i et sådant angreb.

Politiet må skyde for at sikre pågribelsen af personer, der har eller mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg.

Der må skydes for at sikre pågribelsen af personer, der har eller mistænkes for at have begået alvorlige forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder.

Politiet skal så vidt muligt advare vedkommende først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud.

Hvis der er nærliggende fare for, at udenforstående kan blive ramt, må der kun skydes i yderste nødstilfælde.

Kilde: Retsinformation.dk

Vidne: Politiet kunne have forhindret tragedie
Videoen fortsætter. Den viser, hvordan de to blødende mænd ligger midt på gaden, mens betjentene kæmper for deres liv. Kort tid efter bliver begge erklæret døde på Nykøbing Falster Sygehus.

- Jeg har boet her hele mit liv. Jeg har ikke set noget lignende. Der var menneskeflokke, der gik rundt over alt. Det var et helt tilfældigt offer. Han var ude efter alt og alle.

- Jeg er fuldstændig målløs over, at politiet ikke pacificerer ham tidligere. Han angriber først en betjent ved at styrte frem mod ham, bevæbnet med to knive. Herefter kaster han en kniv igennem luften direkte mod politiet. Men først da et tilfældigt offer bliver stukket i halsen, reagerer betjentene, siger vidnet der er tydeligt chokeret.

- Politiet stod flere minutter og ventede. De havde muligheden for at stoppe det, men de gjorde det ikke. Det giver ingen mening, at der skulle et menneskeliv til, før de stopper det.

- De kunne have reddet dem begge, hvis de havde skudt ham i benet tidligere, det er en helt forfærdelig tragedie, siger den yngre mand til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har talt med et andet vidne, der ligeledes overværede dele af episoden. Vedkommende bekræfter hændelsesforløbet ud fra det, vedkommende selv har set.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Politi, der ikke ønsker at kommentere episoden.

De henviser til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som ikke har været til at træffe lørdag aften.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller